Motorola lancerer design-mobilerne Edge 30 Fusion og Neo
Er du på jagt efter en flot designet og farvefuld mobiltelefon, der ikke er for stor og hvor man får meget for pengene? Så ligner Motorolas nyeste Edge 30 Neo og Fusion et godt valg. Her tager vi et kig på de to nylancerede mobiltelefoner, der samtidig starter et spændende samarbejde mellem Motorola og Pantone.
Samtidig lancerede Motorola også en ny topmodel. Du kan læse mere om flagskibet Edge 30 Ultra her.
Se også: Sammenlign Motorola-telefoner
Motorola Edge 30 Neo – lille, let og flot
Motorola Edge 30 Neo er en spændende lille Android-telefon, der udover at komme i et flot design og flotte farver også er lille og let.
Den er kun 7,7 millimeter tyk, vejer kun 155 gram og skærmen i Edge 30 Neo er nede på 6,2 tommer. Der er altså tale om en ganske kompakt mobiltelefon, der let kan være i lommen og tasken, og er let at betjene med én hånd.
Selvom Edge 30 Neo er en ret prisbillig mobiltelefon har den overraskende gode specifikationer. Her kan fremhæves ting som Snapdragon 695-chip, 8 GB RAM, 128 GB lagerplads, stereohøjtalere med Dolby Atmos, en pOLED-skærm med 120 Hz samt 68 Watt lynopladning.
Samlet set er Edge 30 Neo en mobiltelefon, der er både lille, flot design og byder på fine specifikationer til prisen.
Pris på Motorola Edge 30 Neo
Motorola Edge 30 Neo har fået en vejledende dansk pris fra 2.999 kroner. Edge 30 Neo kommer i de flotte Pantone-farver Very Peri, Black Onyx, Ice Palace, Aqua Foam.
Motorola Edge 30 Fusion
Motorola Edge 30 Fusion kan man kalde mellemtingen mellem Edge 30 Ultra og Neo. Her får man bedre specifikationer, større skærm og bebeholder det flotte farvefulde design, men til en lidt højere pris end Neo.
I Edge 30 Fusion finder man stadig det farvefulde og tynde design, men telefonen er vokset i forhold til Neo. Her kan man også vælge en variant med bagside i vegansk læder. Fusion er kun 7,45 millimeter tyk og vejer kun 175 gram.
I rå specifikationer slår den Neo på ydeevne. Heri sidder der nemlig Snapdragon 888+, der dertil har 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. Skærmen er pOLED i fuld HD med 144 Hz skærmopdatering. Her er også stereohøjtalere med Dolby Atmos.
Samme hurtige 68 Watt opladning finder man i Fusion samt et 4.400 mAh batteri.
Pris på Motorola Edge 30 Fusion
Motorola Edge 30 Fusion har fået en vejledende dansk pris fra 4.499 kroner. Edge 30 Fusion kommer i Cosmic Grey, Aurora White, Solar Gold og Neptune Blue (Vegansk læder).
Se også: Test af smartphones