Nu bliver tado radiatortermostater børnesikrede

Nu bliver tado radiatortermostater endelig børnesikrede. Se her hvorfor du børnesikrer en smart termostat fra tado.

Nu bliver tado radiatortermostater børnesikrede

Vi har tilbage i 2018 testet tado radiatortermostater, som løb med en rigtig fin karakter. Men der var enkelte ulemper ved produktet, hvor et af dem den dag stadig er et problem. Indtil i dag i hvert fald, for nu kommer der (langt om længe) børnesikring til tado radiatortermostater.

Med en ny opdatering til tados smarte radiatortermostater bliver det muligt at børnesikre dem. Funktionen er netop rullet ud i en opdatering til iOS (iPhone) og Android. Har du børn og tado termostater, så er det sikkert en funktionalitet du har savnet. Det har jeg i hvert fald. Antallet af gange, hvor vores mindste har drejet på termostaterne er ikke småting. Men det kan også gavne andre. Man kan nemlig let komme til at dreje på termostaten i forbifarten, uden man har lagt mærke til det. Det kan man nu helt undgå med denne opdatering. Og det giver god mening, for tado termostaterne passer for det meste dem selv, og når der skal foretages ændringer, så sker det via appen, Google Assistent eller den nye wireless sensor.

Læs også: Test af tado Wireless temperatursensor

Sådan slår du børnesikring til i tado radiatortermostater

Det er ganske let at aktivere børnesikring i tado radiatortermostater:

  1. Åbn tado-appen og gå til “settings”.
  2. Gå ned til “Rooms & devices” under “Home”-menupunktet.
  3. Tryk på den eller de termostater, som skal børnesikres.
  4. Tryk på dem og aktiver “Child Lock”.

Skulle nogen nu dreje på termostaterne, så ændre det ikke på temparaturindstillingen eller den plan den kører efter. Man kan se på hver enkelt termostat, om Child Lock er slået til. Det viser den med denne grafik:

Der er kun en måde at slå børnesikringen til og det er via tado-appen. Her kunne det ellers have været sejt med et Olsen Banden-lignende Franz Jäger “to klik til højre og tre til venstre”-trick.

Du kan hente opdateringen til tado appen i Play Butik og App Store nu.

Se også: Nyheder til smart home og IoT