Det nye YouTube Premium Lite giver dig billigere reklamefri YouTube

YouTube har i dag lanceret et nyt og billigere abonnement, som giver reklamefri adgang til YouTube og YouTube Kids for 69 kroner om måneden.

Det nye YouTube Premium Lite giver dig billigere reklamefri YouTube

YouTube føjer nu et nyt abonnement til YouTube Premium. Det nye abonnement hedder YouTube Premium Lite og lader dig streame YouTube helt uden reklamer for en lavere pris end det normale abonnement.

YouTube Premium (tidligere YouTube Red) har eksisteret i efterhånden en del år og tiltrækker særligt kunder, fordi det fjerner alle annoncer i videoerne. YouTube Premium har dog også en lang række fordele såsom muligheden for at afspille reklamefri musik i baggrunden og muligheden for at downloade videoer til når du flyver eller pendler.

Det nye YouTube Premium Lite koster 69 kroner per måned og indeholder kun én ting: Du bliver ikke længere afbrudt af reklamer, når du ser videoer på computer, mobil eller tv via den normale YouTube-app eller appen YouTube Kids. Lite-abonnementet giver ingen fordele i YouTube Music.

Det nye YouTube Premium Lite-abonnement er indtil videre kun tilgængeligt i Belgien, Danmark, Finland, Luxembourg, Holland, Norge og Sverige. Det er en del af en pilottest, og YouTube overvejer at rulle det nye abonnement ud i flere lande, hvis blandt andet danskerne tager godt imod det.

Læs også: Nu kan forældre nemt tilpasse barnets adgang til YouTube-indhold

Hvad er forskellen på YouTube Premium og YouTube Premium Lite?

Det nye Lite-abonnement er 50 kroner billigere end det normale YouTube Premium. Det er betragtelig rabat, men du må til gengæld også undvære rigtig mange funktioner, som du ellers får med et YouTube Premium-abonnement.

Nedenfor kan du se forskellen på YouTube Premium og YouTube Premium Lite:

Funktioner YouTube Premium Lite YouTube Premium
YouTube-videoer uden reklamer: Se millioner af videoer uden at blive afbrudt af reklamer.
Ingen reklamer i YouTube Kids-appen
Afspilning offline i appen YouTube Kids  
Fortsæt med at afspille YouTube-videoer, når du bruger andre apps, eller når skærmen er slukket  
Download og gem YouTube-videoer og playlister på mobilenheder og afspil dem offline
Gå på opdagelse i musikverdenen med den nye og forbedrede YouTube Music-app
Musik uden reklamer: Lyt til millioner af sange i YouTube Music uden at blive afbrudt af reklamer
Download musik, du kan lytte til offline: Gem musik og playlister i YouTube Music-appen, og lyt offline
Fortsæt med at afspille musik i YouTube Music, når du bruger andre apps, eller når skærmen er slukket

Sagen videre

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Lasse Olsen fandt det relevant at følge op på temaet. 27/7/2021 gik vi videre med nyheden; Nu kan du nemmere følge artister og podcasts i Spotify – Følg den videre udvikling her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..