6 nye elbiler får topkarakter i sikkerhedstest

Elbilerne Hyundai IONIQ 6, Toyota bZ4X, Subaru Solterra, NIO ET7, Nissan Ariya og Tesla Model S har overstået crash- og sikkerhedstest med topkarakter.

6 nye elbiler får topkarakter i sikkerhedstest

Hvilke elbiler er de sikreste? Indtil videre har Tesla Model Y været den sikreste elbil (og bil) på markedet, men er der en ny nummer ét nu? Euro NCAP har løftet sløret for hele seks nye crash- og sikkerhedstest af nye elbiler, som alle hyldes med topkarakter.

Sikkerhed i elbiler i højsæddet

Sikkerheden bliver højt prioriteret hos producenterne af elbiler, viser de seneste resultater fra Euro NCAP. Euro NCAP laver crashtest og sikkerhedstest på biler og har gjort det siden 1997. Bilerne udsættes for forskellige prøver og crash test, blandt andet frontal- og sidekollisioner med attrapper (dukker- crashtestdummies) fastspændt i bilernes sæder, hvor de tildeles en karakter for sikkerheden for voksne, børn, for fodgængere og bilernes indbyggede sikkerhedsfunktioner.

Disse seks nye elbiler er blevet testet efter Euro NCAPs 2022-standard, der er deres strengeste hidtil. Både Hyundai IONIQ 6, Toyota bZ4X, Subaru Solterra, NIO ET7 og Nissan Ariya klarede det fremragende. Men det var Teslas Model S, der tog førstepladsen blandt de nye testede elbiler.

Tesla Model S er den andensikreste bil

Den “nye” Tesla Model S fik en samlet score på 5 stjerner med 94 procent for fører og voksne, 91 procent for børn, 85 procent for fodgængere og 98 procent for sikkerhedsfunktioner.

Det har resulteret i, at Model S nu er den andensikreste elbil på markedet efter Model Y, der stadig er den sikreste bil. Samtidig er den også den andensikreste bil overhovedet, ifølge Euro NCAP.

tesla model s plaid
Tesla Model S er den andensikreste bil i verden, ifølge Euro NCAP.

Hyundai IONIQ 6, NIO ET7, Nissan Ariya scorer også topkarakter

Sammen med Tesla Model S, Toyota bZ4X og Subaru Solterra scorer også elbilerne Hyundai IONIQ 6, NIO ET7 og Nissan Ariya topkarakter i Euro NCAP.

NIO ET7 er en stor elektrisk sedan, der netop er landet i Danmark. Se frem til en test af NIO ET7 på mobilsiden.dk meget snart. NIO ET7 ender med scoren 91 procent for fører og voksne, 87 procent for børn, 73 procent for fodgængere og 95 procent for sikkerhedsfunktioner.

Hyundai IONIQ 6 får 5 stjerner med scoren 97 procent for fører og voksne, 87 procent for børn, 6 procent for fodgængere og 90 procent for sikkerhedsfunktioner. Læs alt om Hyundai IONIQ 6 forventes at komme i starten i 2023.

Alle seks nye elbiler, bortset fra Nissan Ariya, lander i top 10 sikreste elbiler hos Euro NCAP. Nissan Ariya gør det også flot med 5 stjerner og placerer sig på en 12. plads.

Se også: Nyheder om elbiler