De mest populære elbiler i juli 2023

Der opleves stor efterspørgsmål på elbiler blandt danske bilkøbere. Her tager vi et kig på de ti mest populære elbiler i juli 2023.

De mest populære elbiler i juli 2023

Elbilerne fortsætter deres flotte fremgang i Danmark, hvor sidste måned bød på en fremgang på 82,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Men hvilke elbiler var mest populære blandt de danske bilkøbere? Læs med her.

Se også: Sammenlign ladebokstyper til hjemmet

Skoda overrasker med Enyaq iV

Som i hele første halvår af 2023 er det stadig Tesla og deres Model Y, der dominerer herhjemme. Model Y har været den mest solgte bil overhovedet de seneste måneder, men måtte i juli vige pladsen for Peugeot 208.

Juli måned er dog meget interessant, hvis man tager et kig på bilsalget generelt. Biler drevet er 100 procent el er nemlig den biltype, der vokser mest på det danske marked. Det betyder, at der nu ses flere elbiler end nogensinde før på top 10-listen for alle drivmidler.

Her er det elbilmodeller som Tesla Model Y, Skoda Enyaq iV, Tesla Model 3 og Audi Q4 e-tron, der viser sig frem.

Og det leder os hen på Skoda Enyaq iV, der har vist sig at være en meget populære elbil i juli. Faktisk er der leveret så mange Enyaq iV, at den indtager en andenplads på top 10-listen over de mest solgte nye elbiler.

Det betyder, at den slår Teslas Model 3, der ofte har nuppet andenpladsen i 2023 – og det er endda med et stort forspring.

Se også: Se alle kommende elbiler i Danmark

Lad os tage et kig på denne måneds top 10-elbiler:

Top 10 mest solgte elbiler i juli 2023

  1. Tesla Model Y (574 styk)
  2. Skoda Enyaq iV (349 styk)
  3. Tesla Model 3 (254 styk)
  4. Audi Q4 e-tron (202 styk)
  5. Volkswagen ID.4 (181 styk)
  6. Polestar 2 (178 styk)
  7. Ford Mustang Mach-E (120 styk)
  8. BMW iX1 (94 styk)
  9. Cupra Born (87 styk)
  10. Toyota bZ4X (85 styk)

Kilde: Bilstatistik.dk

SUV’en er stadig mest populær, men små biler vinder frem

Det er stadig SUV’en, der er den klart mest populære biltype blandt danske bilkøbere. I juli 2023 var knap 54 procent af de nyindkøbte biler af denne type. Blandt SUV’erne er det den mellemstore, SUV C, der er den mest populære.

Sammenligner man med tal fra juli sidste år, er de små biler dog på vej frem. De små biler (lille) går nemlig frem med 6,2 procent, hvilket er den mest voksende biltype.

Man kunne derfor forvente, at der var et stort behov for at købe små og prisvenlige elbiler i Danmark, men udvalget af modeller er stadig meget lille.

Se også: Test af elbiler