Elbilmærket Vinfast satser på Europa – 50 butikker på vej

Endnu et elbilmærke har kurs med Europa. Vinfast vil åbne 50 butikker i Tyskland, Frankrig og Holland og andre europæiske lande. Men hvad med Danmark?

Elbilmærket Vinfast satser på Europa – 50 butikker på vej

Der er et nyt elbilmærke på vej mod Europa. Denne gang er der ikke tale om en kinesiske producent, men derimod vietnamesiske Vinfast. Vinfast satser stort på en ekspansion i Europa med 50 kommende butikker. Vinfast tager de nye modeller VF 8 og VF 9 med til Europa.

Læs også: De mest ventede elbiler i Danmark i 2022

Vinfast har kurs mod Europa

Vinfast blev etableret i 2017 i Hanoi af Vingroup og er i dag blandt de største bilproducenter i Vietnam. Virksomheden har designe sine elbiler med hjælp fra velkendte Pininfarina, BMW og Magna Steyr.

VinFast har netop annonceret planer om at åbne mere end 50 butikker i Europa. De planlægger at åbne mindst 25 VinFast-butikker i Tyskland, 20 i Frankrig og 5 i Nederlandene. I Tyskland åbnes der i byer som Frankfurt, Berlin og Hamborg. I Frankrig vil de være til stede i byer som Paris, Marseille og Nice. Det forventes, at Amsterdam bliver den første VinFast-butik, der åbner i Holland.

Ifølge Vinfast er landene og byerne udvalgt efter en grundig evalueringsproces, hvor der er taget hensyn til faktorer som eksisterende infrastruktur, lokalitet og potentielt elbil-samfund, er stederne blevet udvalgt med henblik på at optimere kundernes bekvemmelighed. Butikkerne vil variere i størrelse og vil enten kun tilbyde salg eller et omfattende salg og service.

Vinfast
Vinfast vil udvide med 50 butikker i Europa.

Kommer Vinfast til Danmark?

Kan vi forvente at elbiler fra Vinfast kommer til Danmark? Ja, det kan vi. Det bliver dog ikke i første omgang, hvor Vinfast har fokus på ovenstående lande. Først i “fase 2” vil Vinfast bringe deres elbiler til Danmark. Hvornår sker det så? Det ved vi desværre ikke endnu.

Præsenterede elbilerne Vinfast VF 8 og VF 9

Sammen med planerne for udvidelsen til Europa løftede Vinfast sløret for to elbiler. Vinfast VF 8 og VF 9 er elektriske SUV’er. VF 8 er en mellemstor SUV, hvor VF 9 er en stor SUV med op til tre sæderækker. Hos Vinfast kan man leje batteriet i elbilen, hvilket inkluderer VinFast en livstidsbatterigaranti, der dækker alle vedligeholdelses- og reparationsomkostninger, og de erstatter batteriet gratis, når opladningskapaciteten falder til under 70 procent.

Se også: Test af elbiler