Solid state-batteri på vej til Volvo: Kommer i 2027

Volvos moderselskab, Geely, melder sig klar med solid state-batterier i 2027. Med det nye batteri lover de en rækkevidde på over 1.000 km.

Solid state-batteri på vej til Volvo: Kommer i 2027

Volvos moderselskab, Geely, sætter nu årstal på deres solid state-batterier, som ruller ud til mærker som Volvo, Polestar, Zeekr og Lotus.

Fra 2027 igangsætter koncernen en pilotudrulning af solid state-batterier, der skal give en rækkevidde på over 1.000 kilometer.

Se også: Test af elbiler

Geely klar med solid state-batteri til næste år

Udmeldingen fra Geely følger i hælene på lignende meldinger fra batterigiganter som CATL og BYD, som også forventes at være klar med batterier i 2027.

Teknologien er tiltænkt hele Geelys vidtforgrenede økosystem, hvilket gør den yderst relevant for mærker som Volvo og Polestar samt Zeekr og Lotus.

Udviklingen sker blandt andet i samarbejde med Dow Chemical, der har udviklet et unikt bindemiddel, som sikrer stabilitet i temperaturer fra minus 40 til plus 120 grader.

De nye batteripakker lover en svimlende energitæthed på op til 500 Wh/kg. Til sammenligning leverer Geelys nuværende flydende “Golden Brick”-batterier cirka 250 Wh/kg.

En fordobling af energitætheden betyder, at batteriet kan gøres markant lettere og mere kompakt, samtidig med at elbilerne opnår en længere rækkevidde.

Se også: Guides om elbiler

Hvad betyder en pilotudrulning i virkeligheden?

Udviklingen er uden tvivl spændende, men man skal dog ikke forvente, at der pludselig drøner en elbil rundt på vejene med et solid state-batteri.

Geely understreger selv, at der i 2027 er tale om en pilotudrulning, og det er et afgørende mellemled mellem prototype-stadiet og en egentlig masseproduktion.

Dette flugter helt med udmeldinger fra verdens største batteriproducent, CATL. De har tidligere hældt koldt vand i blodet på de mest optimistiske tidsplaner og slået fast, at en bred tilgængelighed og reel storskalaproduktion af ægte solid state-batterier først bliver en realitet efter 2030.

I praksis betyder det, at de avancerede solid state-batterier i første omgang udrulles i et stærkt begrænset styktal.

Formålet er først og fremmest at validere batteriernes holdbarhed, ladehastigheder og temperaturstyring under barske forhold.

Samtidig giver det ingeniørerne tid til at fintune fremstillingsprocessen på fabrikkerne, fjerne dyre flaskehalse og gradvist presse de tårnhøje produktionsomkostninger ned.

Se også: Seneste nyt om elbilteknologi

Forbeholdt de dyreste modeller i starten

De første biler med solid state-batterier bliver ikke de billige af slagsen, men vil derimod være forbeholdt prestigemodeller og topvarianter i Geely-koncernen.

Når pilotfasen er overstået, baner det vejen for, at den næste generation af mere almindelig elbiler omkring 2030 kan opgraderes til solid state-teknologien.

Se også: Kommende elbiler i Danmark

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed