Elektrisk stationcar – nuværende og kommende elbiler
Stationcars er en praktisk, rummelig og ofte prisvenlig biltype, som foretrækkes hos mange danske familier – men hvilke af dem er helt elektriske? I denne artikel tager vi et kig på udvalget af elektriske stationcars der er tilgængelig nu og dem der kommer senere i 2023 og i 2024.
Du har måske allerede fundet ud af, at udvalget af fuldelektriske biler af typen stationcar endnu er ret begrænset. Men det er ikke umuligt at finde en el-stationcar du kan købe nu. Og er du lidt tålmodig, er der flere elektriske stationcars på vej til Danmark.
Se også: Test af elbiler
Nye og kommende el-stationcars
Biler af typen stationcar er et populært valg blandt danske familier, hvor der typisk er plads til to eller tre børn samt masser af bagageplads. Men ønsker man kombinationen af ren elbil og stationcar svinder mulighederne ind. Nedenfor giver vi et overblik over nuværende og kommende stationcars, der kører på ren el.
MG5 Electric
MG5 Electric er en rummelig og prisbillig elbil med en pris fra 294.999 kroner. Den har en WLTP-rækkevidde på 400 kilometer og 87 kW DC-opladning.
Porsche Taycan Sport Turismo
Porsche Taycan Sport Turismo er en sportslig luksus stationcar. Den har en acceleration fra 0-100 km/t på ned til 2,8 sekunder og en WLTP-rækkevidde på op til 498 kilometer. Prisen starter ved 829.900 kroner.
Porsche Taycan Cross Turismo
Taycan Cross Turismo minder meget om Sport Turismo, men har lidt mere offroad-karakter. Den har en acceleration fra 0-100 km/t på ned til 2,8 sekunder og en WLTP-rækkevidde på op til 484 kilometer. Prisen starter ved 944.000 kroner.
Disse elektriske stationcars er på vej
Heldigvis er der en hel del elektrisk stationcar på vej i en nærmere fremtid. Dem giver vi et overblik over nedenfor:
Opel Astra SW Electric
Opel Astra SW er en elektrisk stationcar, der lanceres senere i år. Den forventes at få en WLTP-rækkevidde på 416 kilometer og 100 kW DC-opladning.
Volkswagen ID.7 Variant
Volkswagen ID.7 lanceres senere i år som sedan, men til næste år kommer en stationcar. Den forventes at hedde ID.7 Variant. Den vil have en rækkevidde tæt på 700 kilometer.
Se alle elbiler fra Volkswagen
BMW i5 Touring
Senere i år lanceres en BMWs 5-serie for første gang som ren elektrisk bil. Det bliver i første omgang som sedan, mens vi må vente med en Touring-variant (BMWs navn for stationcar) til næste år. Der er ingen specifikationer på modellen endnu.
Se også: Alle kommende elbiler i Danmark
Audi A6 Avant e-tron
Audi viser allerede A6 Avant e-tron i deres portefølje over elbiler. Den kommende stationcar fra Audi er altså tæt på en lancering. Den forventes at få en rækkevidde på 700 samt 270 kW lynopladning. Audi A6 Avant e-tron lanceres senere i år.
Nio ET5 stationcar
Til sidst er der Nio ET5, der også kommer som en stationcar. Nio har netop lanceret ET5 herhjemme og senere kommer stationcar-varianten. Nio har ikke selv lanceret bilen endnu, men den er endnu kun rygtet. Derfor er lanceringen også ukendt. Den almindelige ET5 har en rækkevidde på op til 1.000 kilometer (kommende 150 kW-batteri).