Disse elbiler har flest hestekræfter til prisen

Ønsker du en elbil med masser af hestekræfter, høj hastighed og lynhurtig acceleration en billig pris? Se alle elbiler med mange hestekræfter og en lav pris i Danmark.

Seneste nyheder om elbiler

Elbiler byder på imponerende acceleration og har ofte flere kræfter end deres benzin- og dieseldrevne modparter. Men hvorfor betale flere tusinde kroner per hestekraft, når du kan betale helt ned til 651 kr. per hestekraft?

Vi guider dig her til alle de elbiler på det danske marked, der giver dig flest hestekræfter i forhold til prisen.

Se også: Sammenlign priser, specifikationer og kvalitet på elbiler

Disse elbiler har flest hestekræfter i forhold til prisen

Nedenfor ser du en fuld oversigt over elbiler, der tilbyder flest hestekræfter for pengene:

 

Vild power-kamp: MG4 XPower tager førstepladsen

Der er sket et markant skifte i toppen af listen over elbiler, der leverer flest hestekræfter for pengene.

Øverst på tronen finder vi MG4 EV XPOWER, som leverer vilde 435 hestekræfter til en skarp pris på blot 249.999 kroner. Det giver en helt uovertruffen pris på bare 575 kroner per hestekraft, hvilket placerer den i en klasse for sig.

Derefter følger de kinesiske topmodeller tæt. BYD Seal Excellence snupper andenpladsen med 530 hk til 344.995 kroner (651 kroner per hestekraft), mens den BYD Sealion 7 Design med samme 530 hestekræfters motor koster 354.995 kroner og tager tredjepladsen (670 kroner per hestekraft).

Den kraftfulde Zeekr 7GT Privilege AWD indtager fjerdepladsen med imponerende 646 hestekræfter til 439.990 kroner (681 kroner per hestekraft).

Femtepladsen går til den opdaterede Kia EV6 GT, som yder 650 hestekræfter og koster 474.999 kr., hvilket giver en pris på 731 kroner per hestekraft.

Lige bagved finder vi Tesla Model 3 Long Range Firehjulstræk på sjettepladsen med 490 hestekræfter til 359.990 kroner. Det svarer til 735 kroner per hestekraft.

I den øvrige top-10 finder vi også Volvo EX30 P8 AWD (745 kroner per hestekraft), Zeekr X Privilege AWD (746 kroner per hestekraft), den nye Deepal S05 MAX AWD (752 kroner per hestekraft) og Xpeng L03 AWD Performance (773 kroner per hestekraft).

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

Sammenlign elbilers specifikationer

Hestekræfter er ikke alt, men for mange bilinteresserede er køreglæde og gode køreegenskaber en vigtig kvalitet. Vil du sammenligne elbiler på forskellige parametre? I Elbilmatch kan du sammenligne priser, specifikationer og se billeder på alle elbiler i Danmark.

Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Se kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028