Hyundai: Touchskærme i biler er farlige

Touchskærme i biler bliver større og større og de fysiske knapper forsvinder. Spørger man Hyundai er det dog en farlig trend, som de ikke hopper med på.

Hyundai: Touchskærme i biler er farlige

Man ser en tydelig trend blandt bilproducenterne, hvor der er større fokus på infotainmentsystemer og dertilhørende skærme end nogensinde før. Ideen er, at software, touchskærme og digitale assistenter sammen skal gøre de fysiske knapper unødvendige. Hos Hyundai går man dog en anden vej og lover nu, at de fysiske knapper bliver i deres biler.

Denne trend handler om flere ting, men allermest om design og udgifter. Sammenligner man en ny Tesla med en hvilken som helst ældre bil er det minimalitiske, knapfrie og rummelige design indbydende. Hos bilproducenten er det også et sparetrick, hvor færre komponenter (og dertil også færre ting der kan gå i stykker) har åbenlyse fordele.

Se også: Tjek aktuelle priser på elbiler

Hyundai holder fast i knapperne

Hos Hyundai mener man dog, at de store skærme og mangel på fysiske genvejsknapper i bilerne er et problem i forhold til sikkerheden.

Sang Yup Lee, der er Hyundais chef for design, fortæller, at de fysiske knapper ikke forsvinder fra deres biler, netop med henblik på sikkerhedshensyn.

“Vi har brugt de fysiske knapper ganske betydeligt de sidste par år. For mig skal de sikkerhedsrelaterede knapper være en hård tast”, siger Lee.

Der er fordele og ulemper ved de store skærme. I nogle moderne biler er det nødvendigt at benytte touchskærmen for at justere lydstyrke, klimaindstillinger og eller  mange andre indstillinger, som kræver at man tager øjnene fra vejen og trafikken foran. Til sammenligning kan man typisk fornemme og anvende fysiske knapper, drejeknapper og kontakter uden at skulle kigge på dem.

“Når du kører, er det svært at kontrollere det. Derfor er det let at fornemme og føle det, når det er en hård tast,” siger Lee.

Efter hans mening er fysiske betjeningselementer en nødvendighed for alt, der kan påvirke sikkerheden.

Se også: Nyheder om elbiler

Hyundai Ioniq 6

Kan ændre sig med selvkørende biler

Lee fortæller dog samtid, at selv om dette er en prioritet med fysiske knapper hos Hyundai i dag, kan tingene ændre sig i fremtiden. Især vil virksomheden sandsynligvis se på muligheden for at bruge touchknapper i højere grad, når autonom kørsel bliver mainstream.

“Når det kommer til autonom kørsel på niveau 4, så vil vi have soft keys,” sagde Lee.

Se også: Find den billigste elbilforsikring hos If