Mercedes gør klar til stor elbil-lancering

Meget snart vil Mercedes-Benz have endnu en elbil i deres sortiment. En stor og familievenlig, men lidt billigere EQE SUV er lige på trapperne.

Mercedes gør klar til stor elbil-lancering

Søndag den. 16. oktober 2022 klokken 8:00 dansk tid vil Mercedes-Benz løfte sløret for endnu en elbil, nemlig den nye EQE SUV. Denne rene elbil fra Mercedes vil være billigere end EQS-flagskibet, men have næsten samme gode plads og mange af de samme funktioner og specifikationer.

Om den kommende Mercedes EQE SUV skriver producenten i en pressemeddelelse, at den er en all-round elbil, der er det rigtige valg til mange brugsscenarier.

Se også: Test af elbiler

EQE SUV vil være proppet med lækre detaljer

Den nye EQE SUV vil tilbyde et indvendig design med nye innovative funktioner, der både tilbyder komfort og bekvemmelighed. EQE SUV forventes designmæssigt at minde om EQS SUV, men være en anelse mindre og ikke være helt så luksuriøs.

Kigger man på nedenstående billede, kan man få et smugkig ind i kabinen i EQE SUV, som dog stadig ser ganske lækker ud. Bilen kommer også med Mercedes’ store Hyperscreen med førerdisplay og infotainmentskærme.

Ydeevne og rækkevidde

EQE SUV vil kunne udstyres med to kraftfulde elektriske motorer med masser af hestekræfter samt et fleksibelt firehjulstræk, som lægger bunden for en dynamisk og fantastisk køreoplevelse.

Den store elektriske SUV kommer også med bagakselstyring som standard, som gør den meget lettere at manøvrere rundt, når pladsen er trang.

Flere detaljer om drivlinje og batteri er ikke blevet afsløret, men vi forventer, at begge dele vil være identiske med EQE sedanen. SUV-modellen er større og tungere, og vil også være langsommere og mindre effektiv med en kortere rækkevidde. Sedanen EQE med det største batteri har en påstået WLTP-rækkevidde på 623 kilometer.

Et smugkig ind i den kommende EQE SUV.

Se verdenspræmieren på Mercedes EQE SUV

Vil du se med, vil lanceringen af Mercedes EQE SUV vil blive vist på YouTube, LinkedIn og Twitter. Kig efter Mercedes’ officielle kanaler. Du kan dog også vente til efter lanceringen og læse alt om EQE SUV her på mobilsiden.dk.

Se også: Nyheder om elbiler