Mercedes sikrer elbilproduktionen med ny aftale
Mercedes-Benz har indgået en aftale med det canadiske-tyske firma Rock Tech Lithium Inc. om levering af litium i høj kvalitet, der bruges i produktionen af batterier i deres elbiler. Samarbejdsaftalen er en del af Mercedes strategi om direct sourcing. Aftalen, der begynder i 2026, betyder at Mercedes sikret sig råmaterialer i lang tid og får dertil mulighed for hurtigt at øge produktionen af elbiler.
10 tons lithium om året
Mercedes-Benz planlægger at blive 100 procent elektriske inden udgangen af dette årti. Det kræver at tyske producent finder nye muligheder og samarbejdspartnere, for at finde de råmaterialer, der skal bruges i deres elbiler. En del af deres aftale med Rock Tech Lithium er, at firmaet leverer lithiumhydroxid til Mercedes-Benz batteripartnere fra en konverter baseret i Guben, Brandenburg i Tyskland. Lithiumhydroxid er nødvendig til fremstilling af litium-batterier, som bruges i Mercedes-Benz elbiler.
Markus Schäfer, medlem af bestyrelsen for Mercedes Benz Group AG og Chief Technology Officer og ansvarlig for forskning, udvikling og indkøb fortæller, at den ikke ubetydelige mængde af litium som de fremover vil få direkte fra Rock Tech, vil hjælpe Mercedes-Benz med at producere ”state of the art” batterier. Sammen med andre virksomheder har de sikret et gennemsnit på 10 tons af litium årligt. Det vil være med til at sikre leveringen af litium til deres batterier i Europa og er et skridt på vej til at blive 100 procent elektrisk bilproducent.
Se også: Test af eldrevne biler
Ansvarlige og bæredygtige råmaterialer
Det strategiske samarbejde mellem Rock Tech og Mercedes-Benz blev annonceret ved et møde tilbage i August i Toronto, og blev efterfulgt af en underskrevet ”Memorandum of Understanding” mellem Mercedes-Benz AG og Canada, om at udforske et nærmere samarbejde, på tværs af alle stadier af bilindustriens værdikæde med et fokus på udvikling af naturressourcer.
Leveringsaftalen indeholder en aftale om, at begge virksomheder arbejder sammen om at opnå en CO2 neutral produktion af litiumhydroxid ved udgangen af 2030. Derudover at den lithiumhydroxid der leveres af Rock Tech bliver udvundet fra miner, der sikres af Initiative for Responsible Mining Assurances (IRMA).
Ansvarsfuld udgravning og udvinding af råmaterialer udgør kernen, når det drejer sig om en bæredygtig flåde af Mercedes-Benz elbiler. Respekt og beskyttelse af menneskerettigheder og af miljøet er vigtige kriterier, når der vælges samarbejdspartnere. Det er vigtigt for Mercedes-Benz at finde leverandører, der arbejder med at reducere ikke bare CO2, men også mængden af råmetal i elbiler.
Se også: Nyheder om elbiler