Nye og kommende elbiler med Android Automotive

Flere producenter af elbiler tager Googles infotainmentsystem til sig. Se nye og kommende elbiler med Android Automotive med Google Built-in.

Nye og kommende elbiler med Android Automotive

Ønsker du et brugervenligt, smart og hurtigt infotainmentsystem i elbilen med et frit valg, adgang til masser af apps samt forbedrende opdateringer? Så er en elbil med Googles software og tjenester bestemt værd at overveje. Her tager vi et kig på aktuelle og kommende elbiler med Android Automotive med Google Built-in.

Se også: Disse nye elektriske biler kommer i 2024, 2025 og 2026

Fordele ved Android Automotive

Inden vi tager et kig på elektrisk biler med Googles styresystem, skal vi vide lidt mere om hvad Android Automotive egentlig er. Android Automotive er en del af Android-økosystemet og bygget af nogle, der ved hvordan man laver brugervenlig software: Google.

Android Automotive er et komplet infotainmentsystem til biler, hvor man kan besvare opkald, høre notifikationer, bruge diverse apps, Google Maps, Google Assistent og meget mere. Android Automotive er dybt integreret i bilen og kan dermed styre alle funktioner i bilen – enten på skærmen eller via stemmeassistenten.

Hvad er Google Built-in?

Kort fortalt findes der to udgaver af Android Automotive. Den ene er uden Googles tjenester og den anden er med. Den sidste kommer med Google-tjenester som Maps, Assistent og appbutikken. Det er Android Automotive med Google Built-in, som du kan se elbiler med nedenfor.

Mange elbiler benytter Googles Android Automotive, men uden tjenester og appbutik. Det er for eksempel Volkswagens elbiler.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Valgfrihed, apps og en sømløs oplevelse

Modsat Android Auto og Apple CarPlay fungerer Android Automotive uafhængigt af en mobiltelefon. Man er logget ind med en Google-konto, hvis altså bilen har Google Built-in, hvilket giver en sømløs oplevelse mellem smartphone og bil. På den måde får man historik i Google Maps, apps, musikstreaming fra smartphonen direkte ind i bilen.

Med Google bag roret kommer der jævnligt softwareopdateringer, der er adgang til et stort bibliotek af apps og samtidig frit valg til også at bruge Apple CarPlay og Android Auto.

Tesla, NIO, XPENG og andre elbilproducenter laver også god software, men byder alle på lukkede økosystemer. Her er man tvunget til at bruge deres software, de apps de vælger at tilbyde og man opnår ikke samme sømløse oplevelse og valgfrihed, som i biler, der tilbyder Apple CarPlay og Android Auto. Kombinationen af den brugervenlige Android Automotive-software sammen med Apple CarPlay- og Android Auto-integration er derfor ret unik.

Flere bilproducenter har taget Googles Android Automotive til sig. Vi tager et kig på bilmodellerne herunder.

Se også: Test og bedømmelser af nyeste elbiler i Danmark

Aktuelle elbiler med Android Automotive

Herunder kan du se hvilke elbiler på markedet i dag, der kommer med Android Automotive:

Kommende biler med Android Automotive

Der er samtidig flere elbiler på vej med Android Automotive:

Se også: Alle kommende elbiler i Danmark i 2024, 2025 og 2026

Der er også elbiler på vej fra Honda, Nissan og Cadillac, Chevrolet med Android Automotive med Google Built-in, men dem er der ikke yderligere information om endnu.

Vi anbefaler:
Bliv bedst sikret med elbilforsikring fra If