Stor undersøgelse: Elbiler er meget billigere at leve med
En helt ny undersøgelse fra det amerikanske Department of Energy dykker ned i alle omkostninger ved at eje en elbiler, og sammenligner disse med fossilbiler. Her er konklusionen at elbiler i længden er et meget billigere valg.
Selvom en benzin- eller dieselbil er billigere at købe, så vil elbilen i dens levetid være det billigere valg, påstår United States Department of Energy. I en 225 siders rapport gennemgår de alle omkostninger ved at eje de forskellige typer biler. Her blev resultatet at den batteridrevne bil i længden var helt op til 40 procent billigere per kørt mil.
Den store forskel skal findes i sliddele og andet, som er en nødvendighed i fossilbilen – fx motorolie, tandrem, iltsensor, tændrør med mere, og de omkostninger der herved medfølger.
Se også: Hvordan går det med salget af elbiler i Danmark?
Som man kan se på tallene herover, så er fossilbilen den klar dyreste at køre i. Her er gennemsnitsprisen per kørt mil cirka 10 cent. Plug-in hybridbilen er ikke meget billigere med cirka 9 cent. Billigst er klar den rene batteridrevne bil, som koster cirka 6 cent per mil.
Undersøgelsen brugte køretøjer, der er repræsentative for de biler, der er på vejene i dag og forventes at være tilgængelige i fremtiden.
Læs også: Tesla skal dele Supercharger-ladestationer med andre bilproducenter
Forskellen bliver endnu større i de kommende år
Elbilen forventes i de kommende år at blive et endnu billigere valg. For selvom elbilen er billigere at leve med nu, ifølge undersøgelsen, så er den stadig langt dyrere at anskaffe. Men det er ved at ændre sig, da elbilerne ganske langsomt kommer ned i pris. Den forventes at elbiler falder med 10 procent eller mere i løbet af de næste fem år. Og derudover vil der også blive introduceret mindre og billigere modeller.
Har du lyst til at dykke mere ned i den 225 siders store undersøgelse, så finder du den lige her.
Læs også: Undersøgelse: 49 procent af danskerne vil vælge elbil
El- & hybridbiler skal lu00f8se klimaproblemerne – Tjek seneste nyt