Nu sker det: Tesla ruller selvkørende software ud i Europa
Tesla har netop annonceret en historisk milepæl for deres selvkørende teknologi.
Efter mange års ventetid har de modtaget den første officielle myndighedsgodkendelse til at rulle Full Self-Driving (Supervised) ud til europæiske kunder.
Holland bliver det europæiske foregangsland
Det er de hollandske myndigheder, der som de første i Europa har givet grønt lys til systemet.
Tesla påbegynder udrulningen via over-the-air softwareopdateringer i de kommende dage, hvilket gør det muligt for bilerne at navigere i byens gader, foretage vognbaneskift og håndtere komplekse kryds.
Selvom systemet benytter avanceret kunstig intelligens og et neuralt netværk til at træffe beslutninger i realtid, er der stadig tale om en “Supervised” udgave.
Det betyder, at føreren til enhver tid er ansvarlig og skal overvåge kørslen aktivt, da bilen endnu ikke er fuldt selvkørende.

Hvornår kommer FSD til Danmark?
Selvom den officielle udrulning starter i Holland, er der også bevægelse på det danske marked.
Tesla har allerede udført omfattende testkørsler i Europa og har herhjemme tilbudt “Ride-Along”-oplevelser, hvor over 13.000 mennesker har stiftet bekendtskab med teknologien på de europæiske veje.
Virksomheden arbejder i øjeblikket intensivt på at sikre de nødvendige myndighedsgodkendelser i resten af EU-landene, herunder Danmark.
Ifølge Teslas egne data er sikkerheden i top, da sandsynligheden for uheld angiveligt er op mod syv gange lavere med FSD aktiveret sammenlignet med manuel kørsel.
Artiklen opdateres…