Tesla-aktien falder 15 % – største fald i fem år
Teslas aktie styrtdykkede mandag med 15 procent, hvilket er det største fald siden 2020, skriver CNBC. Det enorme fald kommer efter foreløbig syv uger i træk med tilbagegang, og dermed har Teslas aktie tabt over 50 procent af værdien, siden den toppede i december. Med andre ord er der forsvundet en markedsværdi på 800 milliarder dollar.
Ifølge avisen har Elon Musks rolle i Trump-administrationen ført til en erosion af det ellers så stærke brand, og i USA er fylder politiske kontroverser og protester mod Tesla meget i mediebilledet i disse uger.
Aktien falder formentlig også som konsekvens af et faldende globalt salg – særligt i Europa – og usikkerhed om Trumps toldpolitik, som kan påvirke Teslas eksport af amerikansk producerede elbiler til eksempelvis Canada negativt.
Se også: Se alle elbiler fra Tesla
Perspektivering
Tesla er ikke længere samme hypede mærke, som det i mange år har kunnet nyde godt af at være. Herhjemme i Europa og ikke mindst i Danmark er det især Volkswagen-koncernen, der giver Tesla bank, når det gælder salget.
Salgstal i Danmark viser, at Volkswagen-koncernens samlede andel af salget endte på 29,2 procent i 2024 mod 18 procent hos Tesla. Men i årets første to måneder af 2025 er Volkswagen-koncernens markedsandel oppe på hele 43,6 procent, mens Teslas er faldet til beskedne 6,6 procent. I de kommende måneder bør Teslas andel dog stige igen, nu hvor den nye Model Y begynder at blive leveret.
Alternativer til Tesla Model Y
Overvejer du en anden bil end Tesla Model Y, der er verdens mest solgte elbil i 2022, 2023 og 2023 og Danmarks mest solgte elbil i 2023 og 2024, og som får bedømmelsen 80/100 (virkelig god) i test?
Så er Volkswagen ID.4, der også scorer 80/100 i test, det oplagte alternativ. Der findes dog mange andre gode familievenlige SUV’er, som du også bør overveje. Se alle SUV’er i Danmark.
Alternativer til Tesla Model 3
Overvejer du derimod sedanen Tesla Model 3, der får bedømmelsen 81/100 (virkelig god) i test?
Så er Volkswagen ID.7, der får bedømmelsen 78/100 (god) værd at overveje. Også i denne kategori finder du dog flere andre gode alternativer. Se de bedste sedaner i Danmark.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027