Lang ventetid på VW ID. Polo – sådan kommer du først i køen

Den nye Volkswagen ID. Polo kræver 10 måneders tålmodighed. Se hvorfor den sælger så godt, og hvordan du omgår ventetiden.

Volkswagen
Volkswagen ID. Polo. Foto: Mobilsiden.dk

Efterspørgslen på bybilen Volkswagen ID. Polo overgår alle forventninger, hvilket ifølge Automobilwoche skaber op mod 10 måneders ventetid i Tyskland.

Det viser med al tydelighed, at det folkelige gennembrud for elbiler endelig er indtruffet.

Udsolgt i månedsvis før de første leveringer

Volkswagen har registreret over 30.000 forudbestillinger på tværs af Europa, hvilket har fået ordrebøgerne til at gløde.

Den enorme interesse for den lille elbil understreges af, at fabrikkens kapacitet i Spaniens Martorell allerede er presset helt til grænsen.

Søstermodellerne oplever samme vilde succes. Skoda har passeret 35.000 bestillinger på deres Epiq, mens Cupra melder om historisk stor efterspørgsel på Raval.

Volkswagen ID. Polo fås med enten et 37 kWh LFP-batteri og en rækkevidde på 323 kilometer eller et større 52 kWh NMC-batteri.

Læs ogsåFind elbilen til dit behov

Det folkelige elbil, vi har ventet så længe på

Det enormt høje salg viser, at elbilmarkedet aldrig har manglet købere, men blot de rette priser. Med en skarp dansk startpris på 189.995 kroner for en den billigste Life-udstyrsvariant med 116 hestekræfter rammer Volkswagen plet hos mange danskere, der ønsker en billig og driftssikker elbil.

Da vi for nylig testede søstermodellen Cupra Raval, fik den en imponerende bedømmelse på 9 ud af 10. Koncernen har ganske enkelt skabt den perfekte opskrift på en billig folkelig elbil, hvor design, rækkevidde, køreegenskaber og pris endelig følges ad.

Læs ogsåPriser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID. Polo

Sådan omgår du den lange ventetid

Selvom der er meget lange ventetider på nye modeller konfigureret fra bunden, findes der en genvej for de utålmodige.

Visse forhandlerne råder over forudkonfigurerede eksemplarer til øjeblikkelig levering, men de kan være svære at få fingrene i. Hold øje på Volkswagens hjemmeside eller kontakt de forskellige VW-bilforhandlere for at høre nærmere.

Læs ogsåSeneste nyheder om Volkswagen