Ny, biillig elbil fra VW bliver et salgshit trods én klar svaghed

Volkswagen genopliver up!-navnet i en ny billig elbil til omkring 150.000 kroner. Men specifikationerne kan hurtigt skuffe mod flere rivaler.

Seneste nyheder om Volkswagen
Volkswagen ID.EVERY1, som bliver til ID. up!. Foto: Mobilsiden.dk

Volkswagen vender tilbage til rødderne og genopliver et af deres mest populære navne til en ny, billig elbil.

Den kommende bybil dropper talrækken og får navnet Volkswagen ID. up!

Slut med tal: ID.EVERY1 bliver til ID. up!

Lækkede dokumenter, som mediet motor.es har fået indsigt i, skulle afsløre, at den tyske bilgigant dropper konceptnavnet ID.EVERY1 til fordel for det velkendte ID. up!

Navnet følger Volkswagens nye strategi, hvor også ID. Polo og ID. Tiguan erstatter de anonyme talbetegnelser.

Volkswagen ID. EVERY1 til venstre og Volkswagen up! til højre. Foto: Mobilsiden.dk

Den kompakte elbil præsenteres angiveligt i september 2027 og forventes at få en startpris i Tyskland på omkring 20.000 euro. Det svarer til en forventet dansk pris på cirka 150.000 kroner.

Den lille bybil produceres i Portugal på en tilpasset platform og trækker på ny softwarearkitektur udviklet i samarbejde med amerikanske Rivian.

Læs ogsåSeneste nyheder om Volkswagen

Salgssucces i Danmark får tiltrængt indsprøjtning

Siden 2020 har Volkswagen solgt over 63.000 elbiler i Danmark og fastholdt en stærk position herhjemme.

I 2025 udgjorde mærkets elbiler 17,7 procent af det samlede danske elbilsalg med 22.373 solgte eksemplarer. I 2026 har Volkswagen dog ikke kunnet holde samme høje tempo.

En virkelig billig bybil er præcis det, der mangler i udstillingslokalerne for at holde kadencen.

År Antal solgte elbiler Markedsandel
2020 2.717
19,10 %
2021 5.154
20,70 %
2022 5.222
16,95 %
2023 6.166 9,83 %
2024 12.173 13,67 %
2025 22.373 17,69 %
2026 (hidtil) 9.452 10,23 %

Specifikationerne kan blive Volkswagens ømme punkt

Selvom prisen bliver skarp, kommer den nye Volkswagen ID. up! på hårdt arbejde.

Elbilen baseres på konceptet ID. EVERY1 og forventes at få et batteri på under 40 kWh med en rækkevidde på omkring 250 kilometer. Til sammenligning kørte den gamle e-up! op til 258 kilometer efter den ældre norm.

Med en længde på 3,88 meter og en begrænset rækkevidde må den se sig slået af direkte konkurrenter som Leapmotor B03X, der leverer 292 kilometer rækkevidde, og Renault Twingo E-Tech med 263 kilometer.

Det bliver dog yderst interessant at se, hvilket udbytte Volkswagen får af samarbejdet med Rivian. ID. up! skulle blive den første elbil med Volkswagen-koncernens nye softwaredefinerede arkitektur, der gør op for årtiers kompleks software i koncernens biler.

Det vil betyde, at bilen får ægte over the air-softwareopdateringer og ikke har behov for at få foretaget opdateringer på værksted i tide og utide.

En kombinationen af et velkendt modelnavn, ny softwarearkitektur og en pris på 150.000 kroner garantere høje salgstal, uanset om rækkevidden halter lidt efter konkurrenterne.

Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler