VW-chef: Elbiler kan sammenlignes med heste
Den politiske debat om at forbyde benzin- og dieselbiler i 2035 raser i Europa. Men hos Volkswagen mener Martin Sander, der er salgs- og marketingchef, at vi griber diskussionen helt forkert an.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Elbiler vinder på samme måde som bilen over hesten
Under et interview i London fjerner Volkswagens salgs- og marketingchef fokus fra de udskældte politiske forbud.
Han stiller i stedet det retoriske spørgsmål om, hvornår det egentlig blev forbudt at købe en hest. Svaret er naturligvis aldrig, for du kan stadig købe en hest i dag.
Pointen er ifølge VW-chefen er, at over tid indså folk ganske enkelt, at bilen var et langt bedre transportmiddel til at komme fra A til B end en hest.
Han er overbevist om, at det samme skifte vil ske med elbilerne, helt uden at der er brug for tvang eller faste slutdatoer fra politikerne.
Forbrugerne skal overbevises af produktet og ikke af forbud mod den teknologi, de har været vant til i årtier.
For at speede processen op skal vi i stedet fjerne de reelle barrierer, mener Martin Sander. Det handler om at udbygge ladeinfrastrukturen, tale positivt om elbilernes mange fordele og gøre noget aktivt ved de høje energipriser.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Erfaringer fra Kina og nye elbilmodeller
Volkswagen mærker i øjeblikket et massivt pres fra de kinesiske elbilproducenter. Men Martin Sander ser også store fordele i den globale konkurrence.
Alt det, som den tyske bilgigant i øjeblikket lærer og udvikler på det kinesiske marked, vil i sidste ende gøre dem langt mere konkurrencedygtige på omkostninger og effektivitet i Europa.
De europæiske forbrugere kan derfor se frem til en række vigtige lanceringer i den kommende tid. Volkswagen ruller snart en ID. Polo ud af rampen, som også lander i en potent GTI-udgave.
Derudover er der en ID. Cross på vej og ikke mindst en ID. Tiguan, der skal erstatte ID.4 – og den glæder vi os rigtig meget til.