VW sænker prisen: Spar 20.000 kroner på populære elbiler

Volkswagen giver netop nu 20.000 kroner i rabat på ID.4 og ID.5 som lagerbil, da de populære elbiler snart ventes at blive erstattet med ID. Tiguan.

VW sænker prisen: Spar 20.000 kroner på populære elbiler

Volkswagen kører i øjeblikket et stort tilbud i hele landet.

Du kan nemlig spare 20.000 kroner på udvalgte lagerbiler af de to populære elbilmodeller ID.4 og ID.5.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.4

Spar 20.000 kr. på veludstyrede lagermodeller

Rabatten gælder specifikt for den Style Edition-udstyrsvarianten. Det betyder, at den normale startpris for en ID.4 Style Edition falder fra 379.995 kroner til 359.990 kroner.

Er du mere til coupé-formen, gælder tilbuddet også for søstermodellen ID.5 Style Edition. Her er prisen sat ned fra 384.995 kroner til 364.995 kroner.

Da der er tale om fabriksbyggede lagerbiler, kan du ikke selv tilpasse bilerne. Skal du have fingrene i en bil med præcis den farve eller det ekstraudstyr, du ønsker, skal du derfor kontakte din lokale Volkswagen-forhandler.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen

Spækket med udstyr som standard

Vælger du en Style Edition, får du en rigtig flot udstyrsliste med i købet.

Udvendigt skiller modellen sig ud med 19 tommer sorte Bergen-letmetalfælge og Black Style Pakke Plus, som indeholder mørkt panoramaglastag med elektrisk solgardin, interiørpakke Plus og sorte detaljer. Du får også IQ.Light LED Matrix-forlygter og 3D-LED-baglygter.

Kabinen byder på top-sportssæder med integrerede nakkestøtter, ambientebelysning med 30 farver, bakkamera med 360 graders topvisning samt trådløs Apple CarPlay og Android Auto.

Køreoplevelsen forbedres med Travel Assist, som kombinerer adaptiv fartpilot, vognbaneassistent, køassistent og nødstopsassistent.

Under motorhjelmen finder du et 77 kWh NMC-batteri, som giver en rækkevidde på op til 552 kilometer på en opladning. Den baghjulstrukne motor på 210 kW (286 hk) sender elbilen fra 0 til 100 km/t på blot 6,7 sekunder.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Gør klar til ID. Tiguan

Prisnedsættelsen kommer i forbindelse med, at ID.4 står over for et større facelift, mens ID.5 ser ud til at udgå.

I samme ombæring skifter ID.4 navn til ID. Tiguan for at ensrette navngivningen med de fossildrevne modeller.

Volkswagen skal derfor have tømt de danske lagre for at gøre plads til den nye udgave.

Se også: Seneste nyt om Volkswagen

En af Danmarks mest populære elbiler

Volkswagen ID.4 har gennem tiden slået sig fast som den næstmest solgte elbil i Danmark kun overgået af Tesla Model Y. Kombinerer man salget af ID.4 og ID.5, indtager de sammen førstepladsen.

 

Efter et stærkt 2025 med næsten 10.000 solgte eksemplarer og en markedsandel på 7,8 procent har salget i 2026 dog ligget på 4.133 biler med en markedsandel på 4,5 procent.

Med det nye rabat og den snarlige lancering af efterfølgeren håber Volkswagen igen at få fart over feltet for den velkendte familiebil.

Se også: Sammenlign alle SUV’er

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed