Xiaomi afslører sin første bilprototype i august
Rent teknisk er det ikke det første elektriske køretøj fra Xiaomis side. Det første elektriske køretøj, de stod bag, var i stedet Xiaomi M365, en elektrisk scooter og siden er selskabet kommet med mange elektriske scootere – eller elløbehjul som man også kan kalde dem på dansk.
Hvis vi skal se på Xiaomis engagement i markedet for elbiler, så tog det kinesiske selskab et stort skridt i den retning sidste år, hvor de meddelte, at de ville investere 10 milliarder dollars i elektriske biler hen over de næste ti år.
Klar til at sende elbil ud på vejene til test
Den seneste udvikling på det område handler om selskabets første elektriske bil, som forventes at blive afsløret som prototype af grundlægger Lei Jun i august måned.
Bilen er designet af NVST Automobile Design, der også står bag konceptbilen Maven fra WM Motor. Efter afsløringen skal bilen ud og testes på vejene, og derefter går sikkert også en PR-kampagne i luften.
Se også: Hvilken elbil er bedst?
Først bil klar i 2024
Produktionen ligger stadig noget fremme i tiden. En Xiaomi Auto produktionsfacilitet og et R&D center skal bygges i Yizhuang, og de første biler forventes færdig i 2024.
Hvorvidt Xiaomi er klar til at sende deres første bil ud globalt eller om de satser på hjemlandet Kina i første omgang, er ikke oplyst.
Se også: Test af elbiler