Priskrig: Debitel også med – opkaldsafgift væk
Nu går Debitel også med i priskrigen på mobilmarkedet i Danmark.
Våbnet bliver DebitelSolo med 1 øre i sekundet og ingen opkaldsafgift. Sms’erne koster 15 øre. Viderestilling til telefonsvarer koster ligeledes 1 øre i sekundet.
Tilbuddet minder forbløffende meget om det BiBob.dk spillede ud med – alligevel er der forskel.
I forhold til BiBob.dk har Debitel et minimums-forbrug på 49 kroner om måneden.
Debitel tilbyder i øvrigt 500 sms-beskeder gratis, der skal bruges inden 31/12 2007. De vil herefter koste 15 øre pr. styk.
Tidligere har Unotel og M1 meldt sig ind i priskampen.
Læs mere på www.debitelsolo.dk