Sony viser brugerfladen på PlayStation 5 frem

Nærmest alt omkring Sonys kommende PlayStation 5 er blevet besvaret og vist frem - lige bortset fra brugerfladen. Den giver Sony nu et detaljeret kig på i en 11 minutters video.

Vi har set designet, controlleren, tilbehøret, indmaden, spillene og priserne. Nærmest alt om PlayStation 5 er allerede ude. Lige bortset fra den lille ting, hvor vi kommer til at bruge en hel del af tiden på vores nye spillekonsol: brugerfladen. Den giver Sony nu et utroligt godt indblik i i en ny 11 minutter lang video.

Sony har tidligere meldt ud, at brugerfladen i PlayStation 5 får et totalt redesign, i forhold til det vi kender fra PlayStation 4. Og efter at have set den nye video fra Sony, så må det siges at være rigtigt. Det er genkendeligt, men alligevel også helt nyt.

Her er masser af nyt i brugerfladen at tage hul på. Herunder kigger vi på et par af de vigtigste.

Læs også: PlayStation 5 skilt ad: flydende metal og udskiftelige sider

Kontrolcenter i PS5

PlayStation 5 får et såkaldt kontrolcenter, som man til enhver tid kan tilgå via PS-knappen på controlleren. Her får man adgang til nogle af de mest essentielle indstillinger for systemet og controller, notifikationer, online venner, musikstyring og downloads.

Her er også nye farverige “kort”, som giver et overblik over nyheder i spil man har valgt af følge med i.

PlayStation 5
Brugerfladen i PlayStation 5. Her er det det nye kontrolcenter.

Hjemmeskærmen i PS5

Hjemmeskærmen i brugerfladen på PlayStation 5 ser for PlayStation-brugere ret velkendt ud. Her finder man det traditionelle horisontale menusystem, som man kan vælge og under hver enkelt menupunkt får yderligere information.

Her er dog blevet tweaket en del, så det nu ser bedre ud og samtidig udnytter den højere opløsning på de nye TV bedre. Det betyder at fx ikonerne er mindre og man derfor får et hurtigere overblik. Spil og medier har fået hver deres fane.

PlayStation Store er denne gang indbygget i selve software på PlayStation 5 og ikke længere en seperat app.

Læs også: Første indtryk af PlayStation 5 viser hardware og spil frem

playstation 5
Her er det selve hjemmeskærmen, som for mange vil se velkendt ud. Spil og medier har fået hver deres fane.

PlayStation 5 kommer snart

PlayStation 5 lander i butikkerne den 19. november. Den vejledende pris er 3.399 kroner for Digital Edition og 4.199 kroner for den normale med diskdrev.

Læs også: Endelig en pris: Dette koster en PlayStation 5

Opfølgning:

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. 8/10/2020 fik historien nye ben at gå på med artiklen; PlayStation 5 skilt ad: flydende metal og udskiftelige sider – Læs mere her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.