Subaru Solterra kommer til Danmark – hvad med prisen?
Subaru er endelig klar til at vise deres første fuldelektriske bil frem. Navnet er Subaru Solterra, som er en sammensmeltning af de latinske ord Sol og Terra. Oversat til Dansk, er dette ordene for solen og moder jord. Subaru Solterra kommer til Danmark i 2022 – læs alt om rækkevidde, specifikationer og mere her.
Se også: Alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde
Specifikationer på Subaru Solterra
Nu kan også Subara snart prale med, at de har en elektrisk bil i sortimentet. Solterra er en SUV, som er bygget på en platform udviklet i samarbejde med Toyota. Det er samme platform, som Toyota bruger i bZ4X. Subaru Solterra er en SUV i størrelse med den nuværende Forester. Den kommer i varianter med både forhjuls- og firehjulstræk. Den forhjultrukne variant yder 201 hk, hvor den med firehjulstræk samlet har 214 hk.
Begge modeller har et batteri på 71,4 kWh, som Subaru påstår vil levere en rækkevidde på cirka 530 km (baseret på WLTC-standarden i Japan). Og den firehjulstrukne version vil få 460 km rækkevidde.
Subaru Solterra tilbyder hurtig DC-opladning op til 150 kW. Subara forklarer ikke nærmere, hvor hurtigt Solterra oplader batteriet.
Der mangler en pris på Subaru Solterra?
Det gør der ja. Den elektriske SUV Subaru Solterra forventes først klar i midten af 2022, og man kan derfor først forvente en pris på den, når vi nærmer os lanceringen. Man kan dog forvente, at Subaru vil være aggressive med prissætningen på Solterra.