TDC: EM slog mobilen
Søndagaften stod på EM-finale, hvor Spanien og Tyskland duellerede om, at kunne kalde sig Europas bedste. Spanien vandt, men det var ikke kun Tyskland der tabte – det gjorde mobilen også.
TDC fortæller, at samtaletrafikken søndagaften i timerne med fodbold faldt med 15,7 procent, mens antallet af sendte sms’er mistede 9,2 procent. Et markant fald.
– "Mobiltrafikken giver et godt fingerpeg om aktiviteten i Danmark. Det ret markante fald i mobiltrafikken under finalekampen tyder på, at danskerne i stor stil havde deres opmærksomhed vendt mod tv-skærmen," siger Lasse Bastkjær Jensen, pressemedarbejder hos TDC.