Åbningen af 4G, også kendt som LTE 2600 MHz, er blevet udskudt hos landets største teleselskab TDC. Det skriver Computerworld.dk
Efter planen skulle kunderne have haft adgang til fremtidens lyn-hurtige datanet i januar, men nu er startdatoen ukendt.
TDC topchef Henrik Poulsen fortæller til Computerworld.dk, at årsagen er problemer med kvaliteten af de USB-dongles der skal sidde i computeren, når man vil benytte 4G-nettet.
De dongles TDC har testet med, har problemer med at skifte til det nuværende 3G-net, i områder hvor 4G ikke dækker.
– “Brugeroplevelsen er ikke god nok, fordi de ikke klarer overgangen fra 4G- til 2G- eller 3G-nettene tilstrækkeligt godt. Forbindelsen bliver simpelthen tabt,” fortæller HeWnrik Poulsen til Computerworld.
TDC forventer derfor først at være klar med deres 4G net “senere i år”.
Læs også:
– Telia har åbnet 4G-net
– Advarsel: Hold dig fra 4G-mobiler i udlandet