Roblox udnytter unge spiludviklere – kan intet tjene

Roblox udnytter børn og unge til at udvikle spil uden at de reelt bliver betalt, lyder det i en anklage fra spiljournalist.

Roblox udnytter unge spiludviklere – kan intet tjene

En ny video fra People Make Games hævder, at den meget populære spilplatform Roblox udnytter sine brugere, hvoraf de fleste er børn under 16 år.

Roblox er en gratis gaming-platform med mere end 200 millioner brugere om måneden og her i 2021 gik selskabet på børsen og blev vurderet til 41 milliarder dollars på børsen.

Spilekspert: Roblox snyder børn til at udvikle for dem

Mens Roblox gør værktøjerne til at lave og hoste spil helt gratis og forenkler spiludviklingsprocesser som 3D-modellering, siger spiljournalisten Quintin Smith, at platformens kernebrugere af 9-15-årige bliver narret til at tro, at de kan skabe en karriere som iværksættere på platformen.

Platformen sælger ideen om, at brugerne kan “lave hvad som helst”, “nå ud til millioner af spillere” og “tjene seriøse penge”. Mens Roblox fremhæver udviklernes succeshistorier, er virkeligheden imidlertid den, at Roblox Corporation tager en andel på 75 procent af indtægterne fra ethvert salg i forhold til Valves andel på 30 procent på Steam.

Smith hævder, at unge udviklere tjener endnu mindre eller slet ingenting.

Se også: Bedste abonnementer til unge

Sandsynligheden for at tjene penge på platformen er “lig nul”

Den store udfordring er nemlig, at der ikke er nogen opdagelsesværktøjer på platformen, så brugerne kan kun se et lille udvalg af de millioner af oplevelser, der er tilgængelige. En af de måder at øge opdagelsesmulighederne på er at betale for at annoncere på platformen ved hjælp af den virtuelle valuta, Robux.

I tilfælde af at en brugers oplevelse er populær, tjener de også kun Robux, som kun kan bruges i platformens økosystem. Hvis en bruger ønsker at konvertere Robux tilbage til rigtige penge, er minimumsbeløbet 100.000 Robux eller cirka 1.000 dollars.

Smith fortsætter med at sammenligne brugen af virtuel valuta falske penge. De er ganske enkelt ikke noget værd for langt de flere brugere.

Videoen indeholder også et interview med den 11-årige bruger Emil, der tog på en særlig sommerlejr, hvor han kunne lære at kode til Roblox, inden han selv lavede et spil, som floppede.

“Selv om Roblox opmuntrer dig til rent faktisk at lave spil, er sandsynligheden for, at du laver et succesfuldt spil, stort set lig nul,” siger han. “Du konkurrerer altid med folk, der har masser af penge.”

Se også: Telefoner der er bedst til gaming

Roblox forpligtet til at maksimere overskud

En professionel Roblox-skaber, der ønsker at forblive anonym, forklarer, at der er millioner af oplevelser på Roblox og kun en håndfuld bliver ‘topspil’. ”Sørg for at have det sjovt, hvis kun få mennesker spiller dit spil.”

Quintin Smith hævder, at dette ikke er et budskab, som Roblox Corporation selv ville promovere, fordi det som et børsnoteret selskab “har en juridisk forpligtelse til at maksimere overskuddet, og unge, der arbejder for hårdt med urimelige forventninger, er ikke dårligt for selskabet”.

Se også: Nyheder om gaming og erhverv