USA overvejer et totalt forbud mod Huawei

USA overvejer et total-forbud mod Huawei, så ingen amerikanske selskaber kan få dispensation til at handle med Huawei.

USA overvejer et totalt forbud mod Huawei

Den amerikanske regering overvejer at håndhæve et fuldstændigt forbud mod amerikanske virksomheder, der sælger til Huawei, da den fortsætter med at stramme op på handel med kinesiske virksomheder på grund af nationale sikkerhedshensyn.

Politikere presser angiveligt den amerikanske præsident Joe Bidens kontor til at tilbagekalde en licensordning, som virksomheder, herunder Qualcomm og Intel, bruger til fortsat at levere nogle produkter til Huawei, efter at virksomheden blev sat på en liste over forbudte virksomheder.

Den amerikanske regering hævder, at Huaweis telekommunikationsudstyr kan bruges til spionage af de kinesiske myndigheder, noget Huawei nægter er tilfældet.

Se også: De bedste mobiltelefoner

Total USA-forbud mod Huawei kan blive realitet til maj

Bloomberg skriver, at en eventuel beslutning muligvis vil blive truffet i maj. Det vil i så fald være omkring fire år efter, USA’s oprindelige forbud mod at lade amerikanske virksomheder handle med Huawei uden en særlig licens.

AMD og Intel har licenser til at levere processorer til Huaweis bærbare pc’er, mens Qualcomm leverer smartphone-processorer og modemmer. Det er dog noget, der kan leve på lånt tid, hvis Bloombergs informationer står til troende.

Se også: De mest populære abonnementer