Telenors iPhone-kunder får gratis navigation
Hvis du er kunde hos Telenor og samtidig har en iPhone, kan du gratis hente navigations-applikationen Navigon Select i App Store.
Programmet fylder 1,5 – 2 GB data da man udover selve app’en, også henter kortmaterialet der anvendes under navigation.
Telenor oplyser på deres website, at Navigon Select koster maksimalt tre kroner pr. måned at bruge i Danmark, hvis ikke man har en datapakke på abonnementet.
Skal programmet virke i udlandet, er det nødvendigt at aktivere data-roaming på mobilen, ved opstart af programmet. Efterfølgende, kan roaming igen deaktiveres.
Navigon Select er gratis i to år.
Det er umiddelbart ikke planen at give Android-brugerne samme tilbud, oplyser Telenor til Mobilsiden.dk