Apple AirTags lanceres snart – i to størrelser
Apple har et par lanceringer tilbage i 2020, og et af disse produkter, der meget vel kunne finde vej til markedet i de kommende måneder, er AirTags. Nu er der så kommet lidt nyt om disse kommende sporingsenheder, da en tipster røber en væsentlig detalje på Twitter.
Læs også: Apple afslører ved en fejl sporingsenhederne Airtags
To AirTags-størrelser – en stor, en lille
Det er den pålidelige kilde L0veToDream, der har skrevet følgende to tweets: ‘tag TAG’ og ’big one, small one, coming soon.’ Der er grund til at tro, at de to tweets hentyder til, at Apples AirTags kommer i to størrelser – en stor og en lille.
Det er første gang, vi har hørt om mere end én størrelse. Det er sandsynligvis, fordi de mindre AirTags er designet til pung og nøgler, mens de større er tiltænkt de større genstande som tasker og lignende.
Læs også: De første test af iPhone 12 og 12 Pro – Køb den billige
AirTags-sporingsmærkerne kommer sandsynligvis til at ligne små gummiskiver, og så forventes det, at de ankommer sammen med en Apple-designet læderholder og nøglering. De virker med U1 Ultra Wideband-chip og bør sikre en mere nøjagtig sporing end de traditionelle Bluetooth-trackere.
I øjeblikket er der ingen konkrete oplysninger om priser, men det er meget muligt, at den officielle annoncering finder sted i næste måned – der er forlydender om, at den næste pressebegivenhed finder sted tirsdag d. 17. november. Her kunne Apple også stå klar med over-ear hovedtelefoner AirPods Studio og deres egenudviklede chipset til Mac-computere.