Fitbit Sense 2, Versa 4 og Inspire 3: Træning og sundhed
Fitbit har netop introduceret tre forskellige fitness trackere, Sense 2, Versa 4 og Inspire 3. De har naturligvis fuld fokus på din personlige sundhed.
Se funktion og priser på de nye fitness trackere herunder.
Sense 2 – fokus på stressmåling
Udover at tilbyde Fitbits udvalg af sundhedsfunktioner har Sense 2 fokus på stressmåling med en ny Body Response-sensor. I løbet af dagen måler den din elektrodermiske aktivitet (cEDA) i huden. På den måde kan du følge din krops reaktion og planlægge eventuelle afslapningsøvelser, hvis din krop skulle få brug for en pause.
Den nye teknologi kommer i et nyt og strømlinet design, hvor sensorerne er integreret i enhedens glasdisplay.
Sense 2 kommer med indbygget GPS, indbygget højtaler og mikrofon, kontaktløs betaling, er vandtæt i 50 meters dybde og har op til 6+ dages batteritid. Skulle du løbe tør for batteri, kommer Sense med ny oplader, der giver èn dags ekstra batteritid på kun 12 minutter.
Sense 2 har en vejledende pris på 2.229 kroner.
Se også: De bedste fitness trackere
Versa 4 – skal booste din træningsglæde
Versa 4 har fokus på at booste din træningsglæde. Du kan vælge mellem 40 forskellige træningsformer – herunder Hiit, styrketræning, CrossFit og dans.
Fitness-enheden tilbyder også mere end 1.000 forskellige træningspas og mindfulness-sessioner. Versa 4 kommer med indbygget GPS, indbygget højtaler og mikrofon, kontaktløs betaling, er vandtæt i 50 meters dybde og har op til 6+ dages batteritid.
Versa 4 har pris fra 1.799 kroner.
Se også: Bedste smartwatch til træning
Inspire 3 – sjovere træning
Endelig har vi Inspire 3, der har som mål at gøre det endnu nemmere og sjovere at gøre træning til en naturlig del af dit liv.
Inspire 3 er en mere almindelig aktivitetstracker med diverse trackingfunktioner til træning, kan måle puls, vise kalorieforbrænding, skridt, og har også en række stress- og søvnfunktioner. Batterilevetiden oplyses at være på mere end 10 dage.
Inspire 3 koster 699 kroner.
Sammenlign priser på Fitbits fitness trackere her.