Fitbit tilbagekalder 1,7 mio. smartwatches pga. forbrændingsrisiko

Fitbit Ionic-smartwatches har risiko for overophedning af batteriet i urene, hvilket udgør en risiko for forbrænding. Nu kaldes de tilbage.

Fitbit tilbagekalder 1,7 mio. smartwatches pga. forbrændingsrisiko

Fitbit meddeler nu, at de tilbagekalder deres Fitbit Ionic-smartwatches på grund af risiko for overophedning af batteriet i urene, hvilket udgør en risiko for forbrænding.

Fitbit stoppede produktionen af Ionic-serien i 2020, men de kan stadig købes. Selskabet oplyser, at kundesikkerhed altid er en topprioritet for selskabet og at de træffer denne foranstaltning med at tilbagekalde urene af forsigtighedshensyn.

Overophedning af batterier

Selskabet oplyser, a de har modtaget et meget begrænset antal rapporter om overophedning af batteriet i FitBit Ionic-smartwatches, hvilket udgør en risiko for forbrænding.

De samlede tal i meddelelsen fra den amerikanske tilsynsmyndighed udgør mindre end 0,01 procent af de solgte enheder og disse hændelser beskrives som “meget sjældne”. Alligevel har selskabet altså besluttet at tilbage kalde alle urene i Ionic-serien. Det skulle dreje sig om knap 1,7 milioner ure.

Tilbagekaldelsen har ingen betydning for andre Fitbit-smartwatches eller -trackere.

Se også: Find de bedste smartwatch til prisen

Refusion og bortskaffelse af Fitbit Ionic

Har man en påvirket Fitbit Ionic-enhed, bør man stoppe med at anvende den og besøge hjemmesiden help.fitbit.com/ionic eller ringe til den engelske Fitbit-kundeservice på +45 89 88 10 24 for at modtage en refusion.

Ejere af Fitbit Ionic kan bortskaffe deres enhed ved at affaldssortere den, som de ville gøre med enhver anden elektronisk enhed eller lithium-ion-batteri. De bør ikke returneres til butikken, oplyser selskabet.

Se også: Priser på smartwatch