Huawei Watch 2 2018 – Nyt Huawei Smartwatch lækket
Den velkendte Twitter tipster, Evan Blass, har været på spil igen. Denne gang er det nyheden om et nyt ur fra Huawei, der er blevet lækket. Det er efterhånden også et års tid siden, at vi skrev nyheden om Huawei Watch 2, så det passer udmærket med en kommende ny model.
Det er begrænset hvad der er af nyt om uret, men lidt informationer får vi dog alligevel med.
Læs også: Android Wear skifter navn til Wear OS
Designmæssigt kan det være svært, at se forskel på den gamle og den kommende model. Også mht. indemaden skal man lede efter nye ting. Her er specifikationerne, som @evleaks har lækket:
- Wear OS
- SD2100
- 1.2″ AMOLED skærm, 390×390 pixel
- 768 MB RAM
- 4 GB lager
- 420 mAh batteri
- Bluetooth 4.1
- WiFi b/g/n
- GPS
- eSIM
- IP68
Huawei Watch 2 2018
Specs: Wear OS, SD2100, 1.2″ AMOLED @ 390×390 (326PPI), 768MB/4GB, 420mAh, BT4.1, Wi-Fi (b/g/n), GPS, eSIM, IP68
Sensors: accelerometer, gyroscope, barometer, heart rate, capacitance, ambient light, geomagnetic pic.twitter.com/R4XUh9QrEs
— Evan Blass (@evleaks)
Opdatering: Åbenbart så er @evleaks’ tweet i mellemtiden blevet slettet.
Specifikationerne her minder meget om det gamle Huawei Watch, faktisk er de nærmest identiske. Lidt underligt at Huawei ikke venter på nyeste Qualcomm Snapdragon 3100.
SD2100 er den nyeste officielle wearable platform fra Qualcomm, der er et chipset bygget udelukkende til denne slags applikationer. Det betyder længere batteritid, samt hurtigere ydelse, og desuden er chippen mindre. Dette giver mulighed for producenterne mht. designet. Dog burde Snapdragon 3100 snart blive en realitet.
Forhåbentlig ser vi snart danske operatører tage Android Wear ure med eSIM til sig, som vi ser 3 nu gør med Apple Watch. Som vi netop har skrevet i vores indtryk af Apple Watch, så kan man være forbundet, selvom mobilen er uden for rækkevidde.
Snapdragon 2100 kommer nemlig med både 4G og 3G chip, samt en normal bluetooth/WiFi. Derudover byder Snapdragon 2100 på Quick Charge.
Forhåbentlig kommer vi til at se Huawei Watch 2 2018 med eSIM i Danmark, understøttet af danske teleselskaber.
Læs også: Ticwatch S – Android Wear ur der overgår forventningerne [TEST]