Hvilke funktioner slår Low Power Mode fra på Apple Watch?
Low Power Mode eller Strømsparetilstand som det kan kaldes på dansk kan i nogle tilfælde være guld værd på både telefoner og smarte ure og nu er funktionen også kommet til Apple Watch med watchOS 9, der ruller ud nu.
Funktionen vil forlænge batterilevetiden på dit Apple Watch fra og med Series 4 med op til en fordobling af batterilevetiden, men funktionen kommer ikke uden en pris. Den tager praktisk talt alt det sjove og praktiske ud af uret.
Se også: Pris på Apple Watch 8
Dette mister du med Low Power Mode aktiveret
Ifølge Apple selv vil følgende funktioner vil blive slået helt fra, når Low Power Mode er slået til:
- Altid tændt display
- Meddelelser om hjerterytme ved uregelmæssig rytme, høj hjerterytme og lav hjerterytme
- Målinger af hjerterytme i baggrunden
- Baggrundsmålinger af ilt i blodet
- Påmindelse om start af træning
Hvis din iPhone ikke er i nærheden af dit Apple Watch, vil følgende funktioner også være slået fra:
- Wi-Fi- og mobilforbindelser
- Indgående telefonopkald og notifikationer
Lavere strømtilstand har, selv om den ikke slår disse ting helt fra, også følgende bivirkninger:
- Det kan tage længere tid at foretage et telefonopkald
- Opdatering af apps i baggrunden sker mindre hyppigt
- Komplikationer opdateres mindre hyppigt
- Siri kan tage længere tid om at behandle en anmodning
- Nogle animationer og rulning kan virke mindre jævnt
Se også: De bedste smartwatch
Kræver helt særlige behov for at være værd at bruge
Der er altså tale om en masse kernefunktioner, især når din iPhone ikke er til stede. Derfor er funktionen mest af alt kun nyttig, hvis du virkelig har behov for at forlænge batteriets levetid.