Ingen Beats headset med til One-serien
HTC opkøbte sidst på sommeren aktiemajoriteten i Beats Audio for at kunne brande deres smartphones med Beats Audio-teknologien.
Efterfølgende kom flere smartphones også med medfølgende Beats-headsets, eller høretelefoner vedlagt i salgspakken, men med One-serien er det anderledes, og dette kan også være er tilfældet fremadrettet.
Ifølge afterdawn.com udtaler Martin Fichter fra HTC, at ”hovedtelefonerne ikke har høj betydning for kunderne, når de vælger en ny mobil. Så vil de have et Beats headset køber de det gerne.”
Understøttelsen af hele lydoplevelsen med Beats Audio-teknologien er dog i alle de nye smartphones fra HTC, og hele One-serien har også teknologien, blot skal Beats headsets købes separat, for at få den optimale oplevelse.
Med almindelige hovedtelefoner, laver Beat-lydprofilen i produktet også forbedringer, blot ikke i samme omfang, som med et Beats headset.
Læs også:
– Testen af HTC One X
– Mød HTCs nye Familie-One X, S og V – med fokus på foto og musik