OnePlus Nord-smartwatch til under 1.000 kroner

OnePlus har planer om at udvide Nord-serien af budgetvenlige mobiltelefoner med høretelefoner og smartwatches, siger nyeste rygter.

OnePlus Nord-smartwatch til under 1.000 kroner

Rygterne siger, at OnePlus har planer om at udvide Nord-serien af budgetvenlige smartphones med produkter i wearable-kategorien. Først kommer der angiveligt et par trådløse in-ear høretelefoner og senere hen også et smartwatch.

Se også: Test af smartwatches

Billigt smartwatch fra OnePlus

Nu hører vi nemlig om et muligt OnePlus Nord-smartwatch, der også skal være under udvikling. Som man kunne forvente at et smartwatch i Nord-serien bliver prisen billig. Ifølge det nye rygte lancerer OnePlus Nord-smartwatch i Indien inden for de kommende måneder, hvor prisen forventes at være på under 10.000 indiske ran. Direkte omregnet svarer det til cirka 890 kroner.

Uret forventes at have de fleste af de hovedfunktioner og specifikationer, vi også finder i OnePlus Watch, inklusive en farveskærm, sensorer til måling af puls og ilt i blodet, samt tracking af aktivitet og søvn. Derudover skal uret have de almindelige Bluetooth-funktioner som push notifikationer og kontrol af media, når det er parret med en smartphone. Om det kommer med OnePlus’ eget styresystem eller Googles Wear OS vides ikke endnu. OnePlus har dog ikke fået ros for at benytte deres eget system i nuværende OnePlus Watch, primært på grund af mangel på apps.

Vi ved endnu ikke noget om, hvordan Nord-uret kommer til at se ud, men forhåbentlig byder kommende lækkede oplysninger og rygter på mere information på den front.

Faldende pris på OnePlus Watch

I samme ombæring kan vi gøre opmærksom på, at prisen på OnePlus’ nuværende smartwatch er faldende – og faktisk meget tæt på de 1.000 kroner. OnePlus Watch er med tiden blevet forbedret og er til prisen et fint smartwatch til helt normalt brug. Du finder billigste pris på OnePlus Watch herunder.

Se aktuelle billigste pris på OnePlus Watch