OnePlus Watch er en realitet og kan komme snart
OnePlus-direktøren, Pete Lau, har endelig bekræftet eksistensen af et OnePlus Watch-smartwatch og delt detaljer fra udviklingen.
Hen over det seneste år har vi af og til fået lidt nye rygter om et smartwatch fra OnePlus. Nu er det dog ikke længere bare rygter, for direktøren har bekræftet, at det rent faktisk findes. Det skete i et interview, som OnePlus-direktør Pete Lau havde med Inputmag. Her talte han om, at OnePlus er i gang med at udvikle et smartwatch i samarbejde med Google. Det er den bedste indikation, vi hidtil har fået, på at OnePlus er på vej med et smartwatch.
OnePlus vil dog angiveligt levere noget “udover et almindeligt smartwatch”. I interviewet siger Lau, at de vil skabe et ur, der fungerer godt sammen med andre produkter fra selskabet såsom telefoner og OnePlus TV: ”Det vi prøver at gøre, er at samarbejde med Google om at forbedre forbindelsen mellem Wear OS-økosystemet, Android TV og Android-smartphones for at skabe denne mulighed for bedre interoperabilitet på tværs af økosystemer.”
Wear OS er Googles wearable-styresystem til Android-telefoner, og det er selvfølgelig det logiske valg for OnePlus. Standardversionen af styrestystemet er dog åbenbart ikke godt nok for OnePlus, for Lau fortsætter: ”Wear OS har helt klart plads til forbedring.”
OnePlus er kendte for sine telefoner som den nyeste OnePlus 8T og har desuden lydprodukter som OnePlus Buds og Bullets Wireless 2. Kammeratselskabet OPPO har allerede et smartwatch på markedet, så det vil være let for OnePlus at låne komponenter og funktioner, hvis de har lyst til det.
Se også: Smartwatches på markedet til billigste pris
Gammelt koncept genoplives
Lau nævnte ikke noget om designet på uret. Det eneste, vi ved fra andre rygter, er, at urskiven på uret skal være rund. Det blev stort set bekræftet via et tweet fra OnePlus, hvori de nævnte det OnePlus Watch-koncept, som de gik væk fra i 2015, men siden har genoplivet.
Et smartwatch er formentlig ikke det eneste, der skal føjes til OnePlus-familien. Selskabet er gode til at sende teasere ud, når de har noget nyt på bedding, og næste åbenlyse mulighed for det er lanceringen af OnePlus 9, som vi forventer finder sted en gang i midten af marts måned.
Læs også: OnePlus er på vej med et smartwatch
Historiens videre kronologi
Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. d. 14/12/2020 gik vi videre med temaet i sagen; Læk: Her er de første billeder af OnePlus 9 – Læs fortsættelsen her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..