Razer Anzu smartglasses har indbyggede højtalere og mikrofon
Razer har bestemt sig for at kaste sig over kategorien smarte briller med sine Anzu. Udover at have to valgmuligheder, når det gælder form, størrelse og linser, har Anzu også indbygget lyd.
Razer Anzu solbriller med indbyggede højtalere og mikrofon
I stil med Bose audiosolbriller har Anzu et open-ear højtalerdesign, der sender lyd i retning af ørerne fra stængerne. Man kan altså lytte til streamet musik via brillerne, eller besvare samtaler med den indbyggede mikrofon.
For at kontrollere afspilningen har Anzu touch-kontroller på stængerne, hvor man når en række funktioner. De sidder på begge stænger, så man kan bruge dem, der føles mest naturlige.
Se også: Billige priser på wearables
Firkantet og rundt design
Razer Anzu kommer i to forskellige designs – firkantede og runde. De kan begge fås med større eller mindre stel. Razer har lagt to sæt glas med i æsken. Den, der er med fra start, er til indendørs brug, når man sidder ved computeren, da de kan blokere 35 procent af det blå lys.
Det andet par glas blokerer op til 99 procent af UVA/UVB-strålerne. Man kan også installere sine egne glas med den styrke, man behøver.
Blandt andre funktion kan vi nævne IPX4 vandtæthed, fem timers batteritid og to ugers standbytid, samt 60ms audio latenstid med en dedikeret gamemode.
Se også: Anmeldelse af wearables
Pris og tilgængelighed
Razer Anzu kommer til at koste 209 dollars, mens nye glas koster 30 dollars. De kan købes nu på Razers hjemmeside. Dermed er de noget billigere end Bose Alto-briller, der koster fra 250 dollars.
Se også: Nyheder om smart glasses