Spotify Wear OS-app klar med offline funktion
Google lader til at være helt dedikeret det kommende Wear OS 3, men de har alligevel givet de eksisterende Wear OS-brugere en godbid.
Visse funktioner, der skal være med i den næste version af selskabets wearable-platform, kommer også til de smartwatches, der allerede er på markedet.
Spotify kan bruges offline på Wear OS smartwatch
Heldigvis er der visse app-udviklere, der heller ikke begrænser deres nye funktioner til Wear OS 3 og Spotify har meddelt, at den efterspurgte understøttelse af at kunne lytte til musik offline kommer til alle smartwatch med Wear OS – uanset version.
Muligheden for at spille musik direkte fra et smartwatch uden at skulle gå via en smartphone, er desværre ikke standard. Det har formentlig at gøre med manglen på udbredt understøttelse. Musikstreaming er ikke rigtigt en mulighed for de mange smartwatches, der ikke har LTE-opkobling og kun få af de store streamingtjenester giver mulighed for at downloade musik, man kan lytte til offline.
Selv Googles egen YouTube kommer først med mulighed for at afspille musik offline i en kommende opdatering til Wear OS-appen. Det samme lovede Spotify, da Samsung lancerede det nye Galaxy Watch 4, men de lovede samtidig, at samme funktion ville komme til ældre smartwatches.
Se også: Priser på smartwatch
Kan påvirke batteriforbruget og lyden
Et indlæg på Reddit bekræfter, at den nye Spotify Wear OS-app er begyndt at rulle ud for at tilbyde præcis det, men det lader ikke til at være lige enkelt for alle brugere. Især en bestemt bruger har oplevet en markant stigning i batteriforbrug, samt problemer med lyden i offline-mode.
At det skulle påvirke batteriforbruget, lyder overraskende. Når musikken først ligger lokalt på uret, burde det ikke bruge så meget batteri som når man streamer.
En anden skriver, at Bluetooth 4.2, der er standard i ældre smartwatches, kan være årsagen til forbindelsesproblemer med et trådløst headset. Det er dog ikke alle de brugere, der har fået opdateringen, som har oplevet problemer. Så det kan afhænge af smartwatch-model.
Det er stadig nødvendigt at have et Spotify Premium-konto, hvis man skal kunne lytte til offlinemusik på Wear OS, men gratisabonnenter kan downloade podcasts.
Se også: Nyheder om smartwatch og streaming