Store ændringer til Apple Watch med WatchOS 10
Der er store ændringer på vej til Apple Watch med den kommende WatchOS 10-software. Her tager vi et kig på nogle af de nye ting, som Apple netop har præsenteret.
Se også: Test af smartwatches
WatchOS 10 får widgets og opdateret brugerflade
Har du et Apple Watch på håndleddet hver dag, vil det senere i år byde på en ny softwareoplevelse. Når opdateringen til WatchOS 10 rulles ud senere i år, vil det være med opdateret brugerflade, nye funktioner, nye apps, nye urskiver og meget mere. Navigationen rundt i Apple Watch med WatchOS 10 vil være anderledes og noget mange skal vænne sig til.
Fremover vil man kunne dreje på Digital Crown, den drejelige krone på siden af urkassen, hvor man får vidst widgets, relevante genveje, timere, medieafspiller, podcasts og de mest brugte apps.
Apple Watch-apps, herunder Vejr, Værdipapirer, Hjem, Kort, Beskeder, Verdensur m.m. udnytter nu skærmen på Apple Watch bedre, så informationen bliver mere overskuelig. Aktivitet-appen på Apple Watch og Fitness-appen på iPhone gør det endnu nemmere at holde styr på den daglige bevægelse med flere detaljer.
Kontrolcenter er nu tilgængeligt på sideknappen, så det hurtigt kan åbnes når som helst, selvom en app er aktiveret. Ved at klikke to gange på Digital Crown kan man gå tilbage til de apps, der er blevet brugt for nylig.
Cykling, vandring og mental sundhed
Forbedret cykeltræning kommer til Apple Watch. Startes cykling fra Apple Watch i watchOS 10, vises det automatisk som en liveaktivitet på iPhone, og når man trykker på den, udnyttes hele skærmen. Træningsoversigter som f.eks. Pulszoner, Stigning, Træningsrute, tilpassede træninger og en ny visning af cykelhastighed er blevet optimeret til skærmstørrelsen på iPhone, som kan monteres på cyklen, så man får et nemt og hurtigt overblik på cykelture.
Apple Watch kan nu automatisk oprette forbindelse til udstyr, hvor Bluetooth er aktiveret, f.eks. wattmålere, hastighedssensorer og kadencemålere.
Under vandring på Apple Watch genererer Kompas i watchOS 10 automatisk to nye rutepunkter. Et rutepunkt for Last Cellular Connection anslår det sidste sted med mobildækning, hvilket kan være nyttigt, hvis man har brug for at tjekke beskeder eller foretage et opkald. I nødstilfælde vil et rutepunkt for Last Emergency Call anslå, hvor på ruten deres enhed sidst var tilsluttet en udbyders netværk, så der kan foretages et nødopkald.
Med en ny Mindfulness-app i watchOS 10 kan man nemt og diskret logge deres følelser her og nu og det daglige humør.
WatchOS 10 kommer senere i år
Apples WatchOS 10 til Apple Watch lander senere i år. Apple skriver til efteråret. Apple Watch 4 og nyere vil kunne installere opdateringen.
Se også: Seneste nyt om smartwatches