YouSee lancerer kabel-tv på fiber

Landets største kabel-tv-selskab, YouSee, er nu parat til at tilbyde tv via fibernet i Nordsjælland.

YouSee lancerer kabel-tv på fiber

Flere tusinde husstande i området vil i den kommende tid modtage tilbud fra YouSee om at få leveret tv-signalerne via det fibernet, som tidligere var ejet af elselskabet DONG Energy.

Fiberkunderne vil få tilbudt nøjagtigt de samme produkter, som YouSee tilbyder på kabel-tv-nettet, dvs. tv-pakker med en blanding af analoge og ukrypterede digitale kanaler, som man kan se uden krav om digital boks eller kort.

YouSee’s kampagne rammer i første omgang ca. 11.000 husstande i bl.a. Må-løv, Birkerød, Gentofte, Lyngby, Rødovre m.fl. Herefter følger gradvist flere og flere områder.

Fibernettet passerer over 100.000 husstande i Nordsjælland, som i dag ikke har mulighed for at modtage kabel-tv fra YouSee. De fleste af disse husstande mangler dog stadig den sidste strækning fra fiberkablet under fortovet og ind til huset.

Prisen på de enkelte tv-pakker og bredbåndsprodukter bliver de samme som på kabel-tv-nettet. Dertil kommer dog et særligt fibertillæg på 99 kr. pr. måned, som dækker den løbende ekstra udgift for at være tilsluttet fibernettet.

Kilde: YouSee pressemeddelelse

Fortsættelse følger

Vi følger op med den seneste udvikling. mobilsiden fortsatte fortællingen. Allerede d. 26/4/2010 fulgte vi historien op med en artikel der stillede skarpt på Udsigt til valgfrihed på YouSee kabel-tv – Du kan læse den her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..