5 vilde smartphones på vej: Vent før du køber ny mobil

Frister den nye iPhone 18 Pro? Det kan måske betale sig at klappe hesten. Her er de vigtigste smartphones, der snart lanceres og ser ud til at være ventetiden værd.

Mobiltelefoner

Går du med overvejelser om at kaste sparepengene efter Apples nye iPhone 18 Pro, kan det give rigtig god mening at slå koldt vand i blodet.

De kommende måneder byder på en stribe markante mobillanceringer, du absolut bør kende til, inden du kaster mere end 10.000 kr. efter nyeste iPhone.

Den billigere iPhone 18

Apple brød i år med traditionen ved kun at løfte sløret for de dyre Pro-modeller og den foldbare Duo. I starten af 2027 kommer den billigere iPhone 18, som for de fleste er et fornuftigere køb.

iPhone 17

I foråret kan vi se frem til standardmodellen iPhone 18, den budgetvenlige iPhone 18e samt anden generation af iPhone Air.

De ventes alle at byde på den nye A20-processor, forbedret batteritid og mere arbejdshukommelse til at fodre den nye Siri AI. Den nuværende iPhone 17 er allerede et fremragende køb, så det tegner godt for iPhone 18.

Vores vurdering er, at basismodellerne for langt de fleste forbrugere vil være et langt mere fornuftigt køb end den pebrede Pro-serie.

Læs ogsåBedste mobil til prisen: Her får du mest for pengene

Samsung Galaxy S27 Ultra

Samsungs ubestridte konge af Android-markedet melder traditionen tro sin ankomst i starten af det nye år.

Samsung Galaxy S26 Ultra. Foto: Mobilsiden.dk

Rygterne omkring Galaxy S27 Ultra peger på et nyt og mere strømlinet kameramodul, hvor én af de hidtidige kamerasensorer sløjfes til fordel for markant bedre overordnet optik.

Samtidig forlyder det, at Samsung endelig vil bruge silicium carbon-batterier under den 7,9 millimeter tynde profil for at klemme markant længere batteritid ud den.

Indbyggede Qi2-magneter, masser af kræfter, unikke funktioner og high-end indmad gør den til en af årets mest oplagte iPhone-alternativer.

Læs ogsåSeneste test af mobiltelefoner fra Samsung

Motorola Signature 27

Motorola gør et uventet og yderst seriøst comeback i den absolutte superliga med Signature 27.

Motorola Signature 27

Motorola synes jeg generelt er inde i en rigtig god stime – den seneste Signature var fremragende og en af mine absolutte favoritter i 2026. Den næste modellen bliver en af de første i verden med den lynhurtige 2-nanometer Snapdragon 8 Elite Extreme Gen 6-chip, kølet af et massivt dampkammer.

Specifikationslisten er overvældende med en 6,8-tommer AMOLED-skærm på hele 165 Hz, et gigantisk 7.000 mAh batteri med 90 watt opladning samt et 200-megapixel telekamera.

Det er ledsaget af stereolyd fintunet af Bang & Olufsen samt militærcertificeringen MIL-STD-810H.

Kameraet byder på et 50-megapixel primærkamera suppleret af et 200-megapixel periskop-telekamera med 5x optisk zoom. Dertil kommer et enormt 7.000 mAh silicium carbon-batteri med 90 watt kablet og 50 watt trådløs opladning.

Med syv års lovede opdateringer af styresystemet ligner den et ualmindeligt stærkt alternativ for power-brugere.

Læs ogsåSeneste test af mobiltelefoner fra Motorola

Oppo Find X10 Pro Max

Oppo har længe presset standarderne for mobilfotografering, og den kommende Find X10 Pro Max tegner til at blive et kameramonster.

Oppo Find X10 Pro Max

Her forventes kineserne at fortsætte det tætte samarbejde med Hasselblad om farvekalibreringen sat sammen med markedets største kamerasensorer.

Topmodellen ventes at byde på topklasse indmad, ekstremt stort batteri og hurtig opladning – og ikke mindst et lækrere design.

Oppo går all-in på ekstrem kamerahardware i Find X10 Pro Max, der stiller op med et tredobbelt 200-megapixel kamera-setup (vidvinkel, ultravidvinkel og 3x periskop-tele).

Den drives af MediaTeks nye 2-nanometer Dimensity 9600 Pro-processor og kan prale af en IP68/IP69-certificering, der tåler både højtryksspuling og dyk.

Skærmen er et 6,78-tommer LTPO AMOLED-panel med 144 Hz og op til 3.600 nits lysstyrke. I Europa leveres den med et 7.150 mAh silicium-carbon-batteri, som bakkes op af 80 watt kablet og 50 watt trådløs lynladning.

Hvis du prioriterer kamerakvalitet og high-end specifikationer, er den et af de absolut mest spændende kort på hånden, men den bliver nok ikke billig.

Læs ogsåSeneste test af mobiltelefoner fra Oppo

Xiaomi 18 Pro Max

Fra Xiaomi venter en også en 18 Pro Max, som jo til forveksling lyder som en iPhone, men som forsøger at overgå Apples Pro Max på flere ting.

Xiaomi 18 Pro Max

Rygterne taler om markedets førende kamerateknologi i tæt samarbejde med Leica, enormt batteri, vanvittig hurtig opladning og et luksuriøst design.

18 Pro Max  benytter Qualcomms Snapdragon 8 Elite Extreme Gen 6. På bagsiden finder man en 2,9-tommer sekundær AMOLED-skærm, flankeret af et Leica-kamerasystem med 200-megapixel hovedsensor og et 200-megapixel periskop-teleobjektiv med 3,2x optisk zoom.

Frontskærmen på 6,9 tommer når svimlende 4.000 nits, men den helt store trumf er batteriet: Et gigantisk 8.500 mAh silicium-carbon-batteri med 100 watt kablet og 50 watt trådløs opladning.

For dem, der prioriterer ekstrem hardware, batteritid og kompromisløs råstyrke, er den et af årets mest markante flagskibe.

Læs ogsåXiaomi