Tip: Chrome til Android har fået mørkt tema
Nattilstand, aftentilstand, mørkt tema, dark mode og hvad der ellers er af beskrivelser for de hittende mørke nuancer. Sidst så vi Messenger få mørkt tema, men nu er også Google Chrome til Android klar med denne mulighed.
Man kan endnu ikke aktiverer det i browseren indstillinger, hvilket kommer senere. Men har du lyst til at prøve det af, så er der her en lille guide til det. Det kræver at du har version 74.0.3729.112 eller derover, for at muligheden med mørkt tema er tilgængelig.
Dette tjekker du ved at gå ind i Chrome, hvor du går ind i indstillinger, scroller ned i bunden og trykker på “Om Chrome”. Her finder du din appversion. Er der ikke en opdatering klar til din Chrome app endnu, så må du være tålmodig. Vi har endnu ikke fået den.
Sådan aktiverer du mørkt tema i Chrome
I adresselinjen kan du copy/paste: chrome://flags/#enable-android-night-mode
Under “Android Chrome UI Dark Mode” vælger du “enabled”. Herefter kan du aktivere mørkt tema i appens indstillinger.