Vilde mobiltilbud: De bedste topmodeller i kæmpe prisfald

Flagskibsmobil til spotpris? Vi har fundet tre af markedets absolut bedste flagskibe, som lige nu er faldet flere tusinde kroner.

Mobiltelefoner
Mobiler smartphones. Foto: Mobilsiden.dk

Når mobilproducenterne lancerer deres nyeste topmodeller, følger der som regel et prisskilt med, der kan få de fleste til at spærre øjnene op.

Løsningen på den udfordring er at vente til de er faldet i pris – og det er der flere af absolut bedste, der historisk set gør.

Vi har nu finkæmmet markedet og fundet frem til tre af de bedste mobiler med forrygende resultater i test, som efter prisfald nu er blevet langt mere fornuftige køb.

Læser du med til sidst i guiden, får du desuden vores bedste råd til, hvordan du altid sikrer dig en god handel, næste gang du skal ud og købe en ny mobil.

Læs ogsåSeneste test af mobiltelefoner

Samsung Galaxy S26 Ultra

Samsung Galaxy S26 Ultra er spækket med den absolut nyeste teknologi, en fabelagtig skærm og et kamera i absolut verdensklasse.

Samsung Galaxy S26 Ultra. Foto: Mobilsiden.dk
Læs ogsåTest af Samsung Galaxy S26 Ultra – privatliv og power i velkendt design

Galaxy S26 Ultra er mobilen til dig, der ikke vil gå på kompromis – den er en vaskeægte topmodel og blandt de absolut bedste smartphones i 2026.

Den er lynhurtig, har en fantastisk batteritid og byder på unikke funktioner, som man kun finder i de absolut dyreste kategorier, som for eksempel Samsungs nye privatlivsfunktion, der er indbygget i skærmen.

Da denne topmodel landede i butikkerne i slutningen af februar, var prisen svimlende høje 11.499 kroner. Hvis du køber nu, kan den findes til under 7.200 kroner, hvilket giver en besparelse på over 4.000 kroner.

Motorola Signature

Hvis du leder efter et stilrent og unikt design kombineret med nogle af markedets mest overbevisende specifikationer og fremragende softwareoplevelse, er Motorola Signature det oplagte valg.

Se også: Test af Motorola Signature

Motorola Signature. Foto: Mobilsiden.dk
Læs ogsåTest af Motorola Signature – en fjerlet luksusperle

Motorolas nye topmodel leverer en ekstremt brugervenlig og ren Android-softwareoplevelse, fremragende skærmkvalitet og meget høj ydeefvne, der gør den til en ren fornøjelse at bruge til både arbejde og underholdning.

Motorola Signature er blandt vores absolutte favoritter i 2026 – og så får den syv års softwareopdateringer.

Ved den officielle lancering i slutningen af januar måtte du slippe 9.999 kroner for herligheden. Prisen er imidlertid raslet ned, så du i dag kan købe den til under 6.000 kroner.

Google Pixel 10 Pro

Google Pixel 10 Pro udmærker sig især med sit uovertrufne kamerasystem, gode software og mange brugbare AI-funktioner, som rent faktisk gør en forskel i hverdagen.

Se også: Test af Google Pixel 10 Pro XL

Google Pixel 10 Pro XL. Foto: Mobilsiden.dk
Læs ogsåTest af Google Pixel 10 Pro og 10 Pro XL

Det er den perfekte mobil til fotoentusiasten og til dem, der værdsætter en helt ren, hurtig og gennemtænkt Android-oplevelse direkte fra Google.

Den er solidt bygget, har fremragende software og kamera og lovet hurtige softwareopdateringer i hele syv år fra lanceringen.

Da den ramte det danske marked i oktober sidste år, lød det officielle prisskilt på 8.599 kroner. Tålmodighed belønnes dog i den grad, for i dag er prisen nede på cirka 5.500 kroner.

Se den aktuelle pris på Google Pixel 10 Pro her

Derfor betaler det sig at vente

Vores bedste råd til dig, der er på jagt efter en ny mobil: Hav en smule tålmodighed.

Du bør som udgangspunkt aldrig kaste dig over en splinterny topmobil, i det øjeblik den lander på markedet.

Venter du blot nogle få måneder, kan du, som vi har bevist i denne guide, spare flere tusinde kroner på præcis den samme flagskibsmobil.

Den eneste reelle undtagelse fra denne gyldne regel er Apples iPhone, der har en helt unik evne til at holde prisen stabil i lang tid, hvorfor prisfaldene her lader vente på sig.

Læs ogsåSamsung vs. iPhone: Hvorfor holder den ene prisen så meget bedre?