Hvad er GLONASS? Kom med bag om det russiske alternativ til GPS

Kort fortalt så er GLONASS et satellit-system, som virker på samme måde som det velkendte amerikanske Global Positioning System – i daglig tale GPS.

GLONASS står for “Globalnaya navigatsionnaya sputnikovaya sistema” eller på dansk “global satellit navigations system”.

GLONASS gør, ligesom det amerikanske GPS system, det muligt, at finde en nøjagtig position på landjorden baseret på radiobølger, tidsmålinger og lidt computerkraft.

På mange måder minder GLONASS altså om GPS systemet og rent faktisk blev systemet også opfundet til samme formål, som det amerikanske system.

Bestilt af den røde hær

GLONASS er ikke en ny opfindelse, selvom de fleste måske først har hørt om det fornyeligt.

Det oprindelige GLONASS system blev udtænkt og udviklet midt under den kolde krig i slutningen af 1970’erne. Baggrunden for GLONASS systemet var, at den Sovjetiske røde hær manglede et satellitsystem, der kunne guide missiler, samt positioner både køretøjer, fly og skibe.

Det er samtidig et velkendt faktum, at amerikanerne, der ejer GPS systemet, kan tænde og slukke for systemet, hvilket gør det meget vigtigt af militærstrategiske årsager, at have sit eget positionssystem.

Indenfor de seneste tre årtier har USA et par gange slukket helt eller delvist for GPS systemet i udvalgte verdensdele.

Det var f.eks. tilfældet under den første og anden Golf-krig samt under den kortvarige krig i Sydossetien, hvor russiske og georgiske soldater var i væbnet kamp.

Historien bag systemet

De første satellitter blev opsendt i slutningen af 1982, og der blev løbende opsendt satellitter indtil 1995, hvor systemet var helt klart. GLONASS systemet består af 24 satellitter.

Den første generation af GLONASS satellitter havde dog kun en levetid på omkring tre år, hvilket fra begyndelsen var systemets akilleshæl.

De raketter som skulle sende satellitterne i kredsløb om jorden, kunne nemlig maksimalt opsende tre satellitter ad gangen. Det betød, at der måtte mindst to eller tre raketopsendelser med nye satellitter til hver år, bare for at holde systemet nogenlunde operationelt.

Efter Sovjetunionens sammenbrud midten af 1990’erne havde Rusland simpelthen ikke penge til at holde systemet kørende med nye satellitter, så systemet blev sat på “standby”.

Pengemanglen betød, at det det russiske rumprogram blev udmagret og fik sit budget skåret ned med 80 procent, hvilket havde en katastrofal indvirkning på GLONASS systemet. Mellem 1995 og 1999 var der ingen nye opsendelser, hvilket betød at systemet stille og roligt faldt fra hinanden.

I 2001 var der kun seks operationelle satellitter tilbage, hvilket ikke kunne bruges til ret meget. Hvis systemet alene skulle kunne dække det enorme russisk landområde, så kræves der minimum 18 satellitter og global dækning kræver 24 satellitter.

I 2001 genoplivede Ruslands nye stærke mand i Kreml, Vladimir Putin, dog satellitsystemet og pumpede masser af penge i projektet.

I oktober 2011 blev GLONASS systemet erklæret for fuldt operationelt igen, og systemet dækker nu hele kloden ligesom det amerikanske GPS system.

24 satelitter hjælper med positionen

Alle GLONASS systemets 24 satelitter befinder sig i 20.000 kilometers afstand til jorden.

Sammenlignet med TV-satelitter, der typisk befinder sig 36.000 km fra jorden, så befinder satelitterne sig altså relativt tæt på jorden.

Satelitsystmet er designet således, at det skal kunne give en nøjagtig position på makimalt 65 meter ved brug af signal fra fire satelitter.

I praksis gav systemet dog tidligere en nøjagtighed på omkring 20 meter i den civile udgave, samt en nøjagtighed op 10 meter i den militære udgave.

Forskellen mellem den civile og militære udgave blev dog ophævet i 2007, hvorefter alle har lige adgang til systemet – det vil sige nødagtigeheder på ned til 10 meter.

Fremtiden for GLONASS

For at få GLONASS systemet udbredt har russerne taget skrappe midler i brug.

I 2010 introducerede russerne en 25 procent straf-told på alle former for GPS modtagere, der ikke understøtter GLONASS systemet. Det betyder, at alle telefoner med GPS-modtager i princippet skal inkludere understøttelse for GLONASS systemet for at undgå den dyre straf-told.

Det har fået mange er verdens største mobilproducenter til at inkludere understøttelse for både GPS og GLONASS i deres produkter, og ligeledes har mange producenter af chipsæt til mobiltelefoner – blandt andet ST-Ericsson, Broadcom og Qualcomm – nu også GLONASS indbygget i deres chipsæt.

GLONASS satellitternes levetid var i starten kun på sølle tre år. I slutningen af 1990’erne kunne de nye satellitter klare syv år i rummet, og i fremtiden forventes GLONASS satellitterne at kunne benyttes i op til ti år, hvilket vil gøre systemet væsentligt billigere i drift.

Der forskes ligeledes i at gøre GLONASS systemet endnu mere præcist, og det forventes at systemets præcision løbende vil blive forbedret med introduktionen af nye satellitter og nyere modtager-enheder.

Udover det russiske GLONASS system arbejder både Kina og EU-unionen på hvert deres satellitsystem. Indtil videre er det russisk GLONASS dog det eneste globale operationelle alternativ til det amerikanske GPS-system.

Flere baggrunds-artikler

– Hvad er forskellen på garanti og reklamationsret?
– Hvad er HD Voice og hvordan virker det?
– Hvorfor slås mobilproducenter som Apple om patenter?
– Hvad er forskellen på Super AMOLED og Super AMOLED Plus?
– Kan mobilnettet i Danmark klare en terrorhandling?