Kom sikkert igennem vintertrafikken med denne app[TIP]

Det kolde vintervejr er tilbage. Med Vejdirektoratets app Vintertrafik kommer du sikkert igennem trafikken og undgår glatte veje.

Kom sikkert igennem vintertrafikken med denne app[TIP]

Vinteren nærmer sig, og byder allerede nu på sne og glatte veje. Det resulterer ofte i problemer og forstyrrelser af trafikken rundt omkring på landets mange veje.

Hvis du derfor vil undgå spejlglatte veje, snedynger eller blokerede veje, bør du hente appen Vintertrafik, som Vejdirektoratet udgav i 2015.

Appen kan downloades til både iOS og Android og er ganske gratis. Når du åbner den, kan du se status over vintertrafikken opdelt i seks forskellige faner: Glatføre, saltning, trafikmeldinger, webkamera, temperatur og vind.

Læs også: Vintervejret truer – husk at hente denne app [TIP]

Inden for alle seks områder finder du et Danmarkskort, hvor der er markeret områder eller steder, der kræver opmærksomhed. Inden du kører, kan du således orientere dig om, hvorvidt der er varslet om glatte veje på din strækning, hvornår der sidst er saltet, om der er nogle særlige trafikmeldinger, hvordan forholdene ser ud fra et webkamera, hvad temperaturen er og hvordan vindforholdene er.

Vintertrafik
Foto: Vejdirektoratet

Få automatiske advarsler fra et område eller en rute

Hvis du vil blive underrettet automatisk om nye hændelser fra den danske vintertrafik, kan du åbne appens venstre fane og klikke på ”Tilmeld/frameld push”. Her kan du vælge et udsnit af danmarkskortet – eller hele kortet for den sags skyld – eller en rute fra A til B, som du herefter vil modtage automatiske advarsler fra.

Du skal herefter vælge hvilke type beskeder du vil modtage. Her kan du vælge mellem hændelser (alle), uheld, spærret, kraftig vind, glatføre og kø.

Dermed kan du undgå ubehagelige overraskelser, når du skal rundt omkring i det iskolde vintervejr.

Suppler med appen Mobilvarsling

Hvis du vil gardere dig yderligere mod vintervejret, kan du med fordel også downloade appen Mobilvarsling fra beredskabsstyrelsen. I denne vil du også modtage automatiske varsler fra dit område, når:

• myndigheder udsender beredskabsmeddelelser,
• DMI udsender varsler om storm, orkan, kraftig regn, skybrud og snestorm og når
• vejdirektoratet udsender særmeldinger om akutte motorvejs- og brospærringer af længere varighed.

Læs også: Ny app til Android og iOS advarer dig ved større ulykker

Mobilvarsling kan downloades til både iOS og Android.