Ring til Julemanden på dette nummer
Gør ventetiden lidt kortere og mærk magien sprede sig. Vidste du, at du og dine børn kan ringe direkte til Julemanden i det høje nord? Find julemandens telefonnummer her og hør, hvordan det går med gaveproduktionen.
Sneen daler (i hvert fald i vores tanker), og i det fjerne kan man næsten høre bjældeklang. Oppe i det høje nord sidder Julemanden netop nu og tæller dagene til juleaften. Men selvom han har travlt med at pakke gaver og fodre rensdyrene, tager han sig altid tid til at tale med alle de forventningsfulde børn, og barnlige sjæle.
Hvad er nummeret til Julemanden?
Hvis du eller de små derhjemme er nysgerrige efter at vide, om nisseværkstedet kører efter planen, eller hvad Julemanden får til morgenmad i december, så er hjælpen nær.
Et hurtigt opkald kan sprede masser af julehygge og give store smil på læberne hos de mindste i familien.
Du kan ringe til Julemanden på dette telefonnummer: 70 24 12 07
En elsket juletradition gennem årtier
Det er ikke nogen nyhed, at Julemanden tager telefonen. Faktisk er det en af Danmarks hyggeligste traditioner, som TDC Group har holdt i live helt siden 1986.
Den direkte linje til Nordpolen er utrolig populær, der de sidste år fået fået mange tusinde opkald fra danske familier, der lige skulle tjekke ind hos den gamle mand med det hvide skæg.
Værd at vide om opkaldet:
- Pris: Det koster kun almindelig opkaldstakst at ringe op.
- Hvornår: Du kan ringe hele døgnet rundt i hele december måned.
- Hvem: Alle er velkomne til at ringe, husk bare at have julehumøret med!