Sådan laver du et Pass til Passbook i iPhone

TIPS: Apples Passbook har fået en del omtale de seneste dage. Mobilsiden.dk viser dig her hvordan du kan lave dit eget pass.

Sådan laver du et Pass til Passbook i iPhone

Du har måske set vores test af Passbook på iPhone og tænkt, at det ser sjovt og spændende ud – men nok er meget teknisk at lave. Men virkeligheden er en helt anden.

 Vi har testet Passbook på iPhone – den digitale tegnebog

Mobilsiden.dk har leget lidt med Passbook og lavet vores helt eget pass. Her fortæller vi hvordan du selv kan teste Passbook og hvor nemt det umiddelbart er, at lave de forskellige pass.

Når man har erhvervet sig den nye iPhone 5 eller downloadet iOS 6, så viser applikationen Passbook intet andet end et billede. 

Grunden er, at Passbook blot er et ”samlested” for diverse kort. Kortene udstedes af forskellige butikker, klubber og lignende. Starbucks i USA har netop opdateret deres iPhone applikation til at understøtte Passbook.

Det er dog ikke kun folk i USA der har fået øjnene op for Passbook – også danske virksomheder kigger nærmere på den nye funktion til iPhone.

passbook applikation mobilsiden.dk
Når du har downloadet linket til dit pass, vises et lignende pass, hvorefter du trykker på tilføj. Passet tilføjes da din Passbook.

Sådan kan du lave dine egne pass

Mobilsiden.dk har fundet en hjemmeside, som giver muligheden for at lave egne pass og fremgangsmåden er meget enkel.

På siden vælger du hvilken type kort, som du ønsker at lave. Derefter udfylder du informationerne og trykker på ”create”. Når dette er gjort, skal du blot tilføje kortet til din Passbook.

Når du sletter dine pass, så læg mærke til den lille detalje, som Apple har lavet. Kortet bliver nemlig kørt igennem en makulator ved sletning.

Du kan downloade et af de pass, som vi på Mobilsiden.dk har lavet her.
 

Læs også:
 – Apples Passbook sagsøgt for patentkrænkelse
 – Apples Passbook testet i aktion – Danmark halter efter
 – Passbook fra Apple kan give gennembrud for mobilbetaling

Test af Passbook

Mere om sagen

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. mobilsiden fortsatte fortællingen. 5/10/2012 publicerede vi et indlæg om Mere gift i iPhone 5 end i iPhone 4S – Læs mere her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..