Samsung Galaxy S5 har gammeldags menuknap

Har du købt en Galaxy S5 og ved ikke hvad du skal gøre hvis en ældre app har brug for fysisk menuknap, her er et tip.

Samsung Galaxy S5 har gammeldags menuknap

Med Galaxy S5 har Samsung aflivet den gamle menuknap og erstattet knappen med en multitasking-knap som hurtigt skifter mellem forskellige apps. Men hvad gør man, hvis en gammel app kræver menuknappen?

Samsung har dog tænkt over dette problem og det er faktisk samme knap helt til venstre du skal bruge. Anno 2014 skal du dog ikke blot trykke kort på knappen, men holde knappen inde i ca 1-2 sekunder, så kommer den gammeldags menu frem og du kan vælge for eksempel indstillinger.

De fleste apps har fjernet den gamle menuknap og er gået over til en knap i selve app’en, men selv med nye apps virker tricket med at holde venstre knap inde for at få menuen frem.

Er du glad for din Galaxy S5 eller har du fundet nogle mangler? Måske ligger løsningen gemt et sted, ligesom med denne gamle menuknap.