Snydt af flyselskabet? Få kompensation med denne app [TIP]

Få op til 4.500 kroner retur fra dit flyselskab med denne app.

Snydt af flyselskabet? Få kompensation med denne app [TIP]

Når flyet til ferien er forsinket eller aflyst, eller hvis bagagen er forsinket eller beskadiget, har du ifølge EU-regler ret til en økonomisk kompensation på op til 4.500 kroner.

Reglerne og proceduren for at få kompensationen kan dog være indviklede, men den tidskrævende proces gøres nu enklere med den danske app AirHelp.

Her giver app’en dig en oversigt over dine rettigheder og hvordan du kan benytte dem, for at få dit krav på økonomisk kompensation tilgodeset.

Proceduren er enkel med AirHelp: i stedet for at indtaste alle oplysninger i et online-formular, scanner du blot dit boardingkort og app’en genkender derefter automatisk de rejser, hvor du har krav på kompensation. App’en kan også gå dine tidligere flyrejser igennem og vurdere, hvorvidt du kan få penge retur for en aflyst eller forsinket rejse.

“Vores nye redskab giver flypassagerer automatisk besked hver gang en passager har ret til kompensation samtidig med, at det skaber et flot visuelt overblik til deling på de sociale medier. Vi er stolte af, at vi med den nyeste teknologi nu kan oplyse flypassagerer om deres rettigheder på en sjov og interaktiv måde,” siger den danske stifter og direktør i AirHelp, Henrik Zillmer.

AirHelp app’en er gratis, og kan hentes til Android her, samt til iOS her.

Se også:  Pas på mobilregningen, når du rejser til udlandet

Få kompensation for de seneste tre år

Du kan ifølge de verserende EU-regler rejse krav til flyvninger i de seneste tre år. For at få dit tilgodehavende gælder, at din flyvning skal være aflyst eller mindst tre timer forsinket, før der kan rejses et krav.

Samtidig gælder kravene kun, hvis forsinkelsen eller aflysningen skyldes forhold som flyselskab har kontrol over – eksempelvis kan der ikke søges kompensation i tilfælde af force majeure.

Inde i app’en finder du komplet regelsæt for hvor og hvornår der kan rejses krav om kompensation.

Siden AirHelp blev stiftet i 2013, har app’en hjulpet over 5 millioner rejsende med at få behandlet kompensationskrav hos flyselskaber i 188 lande. I alt er der blevet inddrevet for mere end 2,2 mia. kroner i kompensation til brugerne af AirHelp.

AirHelp tæller i dag over 500 ansatte på verdensplan.

Læs også:  Guide: Her er de bedste apps til skiferien [TIP]